STAMTAVLE OVER SLÆGTEN BORRIES

Min farfars slægt

4. generation: Min fars forældre

12: Carl August Borries. Sygehuslæge i Køge
Født 26.03.1853 på Søholm, Stevns.
Død 06.01.1924 i Køge
Gift 10.10.1882 i Sct. Jacobs kirke i København med
13: Sophie Marie Bang Hassing
Født 15.12.1854 København.
Død 28.10.1919 i København

Børn:
Elna Borries

Philipp Borries

Sophus Borries

6: Gustav Valdemar Theodor Borries. Overlæge
Født 11.02.1887 Køge. Død 28.07.1956 Gentofte.
Begravet fra Helleruplund kirke på Hellerup kirkegård
Gift 31.08.1933 i Kgs. Lyngby med
7: Astrid Elisabeth Marqvardt
Født 22.12.1901 Hellerup ved København.
Død 13.09.1969 i Hillerød
Begravet fra Sct. Therese kirke på Hellerup kirkegård

5. generation: Farfars forældre

24: Carl Philipp Borries.
Forvalter på Søholm på Stevns
født 24.11.1822 København, død 16.11.1914 København
Gift 14.05.1851 Holmens kirke, København med
25: Mette Marie Elisabeth Worsaae
Født 31.10.1825 Vejle. Død 25.09.1895 Frederiksberg

6 generation: Farfars bedsteforældre

48: Carl Philipp Borries. Grosserer i København
født 12.09.1779 Barth, Pommeren, død 12.10.1740
Slesvig.Gift 26.05.1811 i København med
49: Christiane Catharina Lütken
født 21.05.1789 København, død 29.03.1867 København

50: Jens Worsaae. Amtsforvalter i Vejle
født 16.06.1780 Albæk, Hjørring. Død 29.03.1840 Vejle. Gift 03.09.1814 i Torrild kirke med:
51: Margrethe Elisabeth Berthelsen
Født 02.09.1796 i Vang. Død 08.03.1848 Vejle

7. generation: Farfars oldeforældre

96: Ernst Heinrich Borries, Læge, dr. med.
Født 32.11.1740, Bergen, Rügen, Tyskland, død 30.11.1813 Barth, Pommern
97: Dorothea Charlotte Masius
født 01.01.1740 Barth, død 18.12.1808 Barth, Tyskland

98: Christian Ludvig Lütken.
Grosserer i København
født 1750 Hamburg, død 1813 København.
Gift 10.05.1787 med
99: Maria Juliane Johanne Schinmeier
født 05.11.1765 Stettin, død 14.04.1832 København

100: Ukendt spansk skibskaptajn
101: Maren Jensdatter
Født 25.10.1756 Albæk, Hjørring. Ugift

102: Peder Berthelsen. Sognepræst i Vang-Thorup
Født 25.02.1764 Grænge, Lolland,
Død 20.12.1725, Torrild, Horsens.
Gift 09.05.1794 Albæk, Hjørring med.
103: Henriette Sophie Brøndlund
Født 16.08.1774 Albæk. Død 10.04.1859 København

8. Generation: Farfars tip-oldeforældre

192: Niels Børgesen/Nicolaus Borries.
Læge i Bergen på Rügen.
Født 1706/db. 17.03.1706 Frue kirke.
Død 08.02.1744 Barth, Pommeren
Gift 02.11.1734 Putbus på Rügen med
193: Sophia Florentina Schweiker
Født 31.07.1707 i Bergen på Rügen, død 01.03.0796 s.st.

194: Andreas Masius.
Magister og prædikant i Barth, Pommeren
Født 01.01.1740 Barth, Pommern
195: Maria Preutz

198: Johan Adolf Schinmaier. Dr. Theol. i Lübeck
Født 31.03.1733 Stettin, død 03.05.1796 Lübeck
Gift 21.06.1739 med
199: Maria Dorothea Magdalene Mayer
Født 1734, død 21.08.1820 Lübeck

202: Jens Nielsen. Skoleholder i Albæk.
Gift med
203: Maren Hansdatter

204: Bertel Pedersen. Væver
Født 1730 Grænge på Lolland.
Gift 06.02.1754 i Toreby, Maribo med
205: Karen Olesdatter
Født 1741 i Maribo amt.

206: Peder Larsen Brøndlund.
Sognepræst i Albæk-Voer
Født 1715 Ålborg. Død 01.06.1776 i Albæk.
Gift 21.02.1770 Thisted med:
207: Margrethe Elisabeth Hildebrandt
Født17.02.1733. død 11.03.1811 Albæk.
Hun gift 1. med Mathias Jensen,
sognepræst i Vester Vandet
Hun gift 3. 1.08.1777 Albæk med Laurids Munch

9. generation: Farfars tip2-oldeforældre

384: Nicolai Børgesen. Brygger i Nørregade, København
Født 1679, d./bg. 06.12.1712 Frue kirke, København.
Gift 09.08.1701 København
385: Inger Nielsdatter Holm
Født 1684 København. D/bg. 29.08.1749, Frue kirke, København
Hun gift (2) 03.10.1713 m/brygger Johan Heinrich Schlichtkrull.

386: Andreas Schweiker, Læge på Rügen
Gift med
387: NN Duncker

396: Johan Christop Schinmeier.
Præst i Stettin, Tyskland
Født 08.02.1696, d. 01.07.1767 i Tønning, Tyskland
397: Amalie Emerentia Lieberkühn
Født 17.02.1717, d. 21.06.1765

398: Johan Michael Meyer. Kgl. hofapoteker i Stettin, Tyskland. Gift med 
399: Ukendt hustru

408: Peder Hansen
409: Mette Berthelsdatter

412: Lars Pedersen Brøndlund. Borger og handelsmand i Ålborg
Født 1672 Albæk. Gift 26.01.1714 Ålborg med
413: Anne Adriansdatter van Horn
Døbt 25.07.1693 Sortebrødre, Viborg. Død 1749 Ålborg

414: Konrad Erich Nielsen Hildebrandt.
Sognepræst i Nors
Født omk. 1690 i Viborg. Død i Nors sogn, Thisted 1733
Gift 23.09.1722 med
415: Elisabeth Marie Thorsen

10. generation: Farfars tip3-oldeforældre

768: Børge Børgesen. Feldbereder, Vestergade 24, København
Født 1648 København.
Død/bg. 19.02.1709 Frue kirke, København. Gift med:
769: Johanne Hansdatter.
Født 1674 København, d/bg. 03.10.1711 Frue kirke, København

770: Niels Olsen Holm. Brygger i Sluttergaden v.Nytorv, København
Født 1645,d. 05.08.1711. Gift med:
771: Ellen Nielsdatter

794: Johan Christian Lieberkuhn. Hofjuveler i Berlin 795: Emerentia Rau

824: Peder Laursen Hjøring. Degn i Øster Brønderslev og Hallund.
Født 1683 Hjørring. Død 17.09.1719 Øster Brønderslev.
Gift med:
825: Karen Andersdatter.
Født 1645. død./bg. 22.01.1714 Øster Brønderslev

826: Adrian van Horn, Garver i Viborg, sen Ålborg Født Braunsweig. Død 1725, bg. Budolfi, Ålborg 
Gift 1655 Budolfi Ålborg med:
827: Ellen Danielsdatter Bloch 
Født Ålborg

828: Niels Erichsen. Medicus practicus i Viborg
Født 1654 Viborg, Død aug. 1699 Viborg. Gift 1690 med
829: Margrethe Elisabeth Hildebrandt
Født 1659. Død 1725 Hasle herred, Århus amt.

11. generation: Farfars tip4-oldeforældre

1538: Hans Andreisen. Feldbereder i Vimmelskaftet, København Gift med
1539: Ukendt hustru

1542: Niels Olufsen. København
1543: Ukendt hustru

1650: Anders Jørgensen.
Degn i Øster Brønderslev og Hallund.
Født omk. 1608. D. 1667. Gift med
1651: Ukendt hustru

1654: Garver Daniel Bloch

Død i Ålborg. Gift med
1655: Anne Hansdatter
Født i Sverige

1656: Erich Nielsen Hollænder
Gift med
1657: Anna Christensdatter

1658: Conrad Hildebrandt.
Superintendant i Celle Niedersachsen. Gift med
1659: Ukendt kvinde

Titelblad til Nicolaus Borries´ doktordisputats

* 10 GENERATION
ID768:
Børge Børgesen
f. 1648 i København, død 1709, begravet 19. februar 1709 fra Vor Frue Kirke i København. Forældrene kendes ikke.
Børge Børgesen var Feldbereder, dvs. han var garver, et hårdt og ildelugtende arbejde. Han boede med sin familie i Vestergade 24 i København. Børge Børgesen var gift med Johanne Hansdatter, som var datter af Hans Andresen. I ægteskabet var 4 børn:
1. Nicolai Børgesen, født 1679, død 1712 i København
2. Anna Elisabeth, født 1680 i København
3. Gunhild Børgesdatter, født 1681 i København
3. Bodil Børgesdatter, født 1683 i København

* 9. GENERATION
ID384:
Nicolai Børgesen
Børge Børgesens førstefødte, Nicolai blev døbt i Vor Frue Kirke 2. juli 1679. Nicolai Børgesen var brygger og klarede sig så godt, at han knap 22 år gammel, den 5. maj 1701 kunne købe bryggergården i Nørregade 227 (nu 28 = Fiolstræde 17 skråt overfor Folketeatret, nu ejer af Fog og Mørup). for 2200 rigsdaler. Den beskrives i den i landsarkivet for Sjælland af sælgeren som "Een mig tilhørende Brøgger Gaard med Brøgger Friheder og Rettigheder, beliggende på Nøre Gade... bestående af 10 fag Huus udtil Gaden af Muur og Bindings Verch, og Fri Stolpe paa Begge Sider, med Kielder under. samt port og Indkørsel til Brygger Gaarden, og dør og Indgang til Leie Vaahningen... Med andre ord en anseelig ejendom. Den 9 august samme år gifter han sig i hjemmet med Inger Nielsdatter Holm. Inger Nieldatter var datter af brygger Niels Olsen Holm, som havde en bryggergård i Sluttergaden, på hjørnet af Nytorv.  I ægteskabet var 6 børn:
1. Johanne Nicolaidatter, døbt 23.6.1702 i Frue Kirke i København
2. Ellen Nicolaidatter, døbt 23.2.1704 i Frue Kirke i København
3. Niels Børgesen, døbt 17.3.1706 i Frue Kirke i København
4. Gundel Nicolaidatter, døbt 27.10.1708 i Frue Kirke, død 3 mdr. gl.
5. Bodild Nicolaidatter, døbt 13.11.1710 i Frue Kirke, død 8 dg. gl..
6. Børge Nicolaisen, døbt 28.10.1712, i Frue Kirke, død 3/4 år gl.

Kort efter sidste barns fødsel dør faderen og begraves fra Frue Kirke den 6. december 1712. Efter mandens død sidder den kun 29 årige Inger Nielsdatter enke med 5 børn, hvoraf den 5-6 uger gamle søn dør ½ år senere. Knap 10 måneder efter mandens død gifter Inger >Nielsdatter sig med den 2 år yngre brøgger Johan Henrich Schlichtkrull, som overtog bryggeriet. I dette ægteskab fødtes 10 børn.

Da Inger Nielsdatter Holm dør i 1749, 65 år gammel, var begge hendes mænd samt 11 af de 16 børn døde. Som det fremgår af skiftebrevet af 1752 efterlod hun sig 5 børn af 2. ægteskab, (nemlig 3 sønner, hvoraf 2 var teologiske studenter og sukkerbagersvend) og 2 døtre, og desuden - som arveberettigede  - 2 børnebørn, en datter og en søn af hendes afdøde søn af 1. ægteskab, Niels (Nicolaus Borries) . Det var netop dette skiftebrev, som satte mig på sporet af Nicolaus Borries herkomst og beviste, at han var identisk med Nicolai Børgesens søn Niels.

På den tid levede i København en guldsmed ved navn Jacob Borries. Tidligere slægtsforskere har derfor formodet at denne var Nicolaus Borries far. Som ovenstående viser er dette en fejl. Ligeledes bor i vor tid i København efterkommere af den tyske slægt von Borries, som nu blot kalder sig Borries. Heller ikke denne slægt kan der påvises en klar forbindelse til vores slægt. den danske familie Borries. Hvorfra kommer så navnet? 

* 8. GENERATION
ID192
Nicolaus Borries
Om Niels Børgesens barndom og ungdom foreligger der ikke de ringeste oplysninger om hans liv fra hans dåb og indtil han dukker på i Halle an der Saale i Sachsen for at begynde det medicinske studium.Hans sønnesøn har rettet forespørgsel til universitetet i Halle, og har modtaget et svar fra sekretariatet gående ud på, at man under den 4. oktober 1731 har fundet følgende indførsel. "Nicolaus Borries Haf. Dan. med.". Dette tidfæster begyndelsen a hans medicinske studium, og samtidig er det første gang navnet Borries kan påvises anvendt af Niels Børgesen. Netop indførelsen i universitetsalbumet - som naturligvis førtes på latin, har sikkert været anledningen til at Niels Børgesen ændrede sit indtil da benyttede danske navn til det latinsk prægede "Nicolaus Borries"

Efter ankomsten til Halle i 1731.studerer han hos den berømte professor Friederich Hoffmann. I et privat eksemplar af Den Danske Lægestand 1479-1788, som findes i universitetets medicinsk-historiske samling, ses denne tilføjelse: "Havde i 4 år været i apotekerlære og - kondition i Flensburg, Stralsund, Wismar og Breslau. Studerede derefter medicin i Halle". I løbet af 3 år afsluttes hans uddannelse, idet han erhvervede den medicinske doktorgrad. som han forsvarede den 22. maj 1734 under Hoffmanns forsæde. 

Nicolaus Borries, som nu var 28 år, havde dermed sluttet sin uddannelse og skulle til at skaffe sig et levebrød. Med en anbefaling af professor Hofmann får han tilbudt stillingen som "ritterschaftliche Physicus", hvilket svarer til en distriktslæge, og tilføjelsen ritterschaftliche indebærer at dette offentlige embede var forenet med stilllingen som læge og godslæge for rigsgreven af Putbus. Afrejsen til Rügen er formentlig sket ret snart efter udnævnelsen, for allerede i november samme år stod hans bryllup i Putbus med landphysicus Andreas Schweikers datter, Florentina.

Der er ikke bevaret efterretninger om hans lægegerning på Rügen, hvor kan kun virkede i omkring 10 år, idet han døde 1744, knap 38 år gammel. Enken giftede sig 3 pr senere med dr. med. Nicolaus Kramer.

Min søn Michael har besøgt kirkekontoret i Barth, hvor han i kirkebogen har affotograferet indførelsen vedr. Nicolaus død. En forskerkollega, Anita Eriksen har været så venlig at lave følgende oversættelse af den snørklede tekst:
d. 8de ? Träptau. Doctor Niclas Borries, Landfysikus ringet af med 4 slag. d. 9de april ringet igen som de har bestilt. D. 10de igen 4 slag. 11. igen 4 slag. d. 12 blev han begrvet i den nordre gang hvor hans børn er begravet.
 ?  ?  ? navneoffer, forudgået 12 slag ?  ?  ? - slag. Summa 25 slag.

Herudover er der tilføjet noget ulæselig skrift i margenen.Damen på kirkekontoret  forklarede at der stod, at han blev syg, men så fik han det bedre, men så blev det igen værre og så døde han. Det skal nok passe. 

Det ser ud til at være klokkerens regnskab. Da han døde den 8 februar forstår jeg det således, aT han først den 9 april er blevet nedsat i krybten i kirkegulvet. Da der står "hvor hans børn er begravet" må der i ægteskabet have været flere børn, som er døde spæde. Udover disse efterlod  Nicolaus Borries sig 2 børn:
Juliane Catharine Borries, født 10.11.1738, død efter 1796 på Rügen.
Ernst Heinrich Borries, født 23.11.1740 i Bergen, død 30.11.1813 i Barth på Rügen.
  

Foto af kirkebogen i Bergen på Rügen, med registrering af Nicolaus Borries død 1744.

Læge Ernst Heinrich Borries 1740-1813

ID 96

Ernst Heinrich Borries
Født 23.11.1740 i Bergen på Rügen, død 30.11.1813 Barth, Pommeren.
Dr. med. collegii regii sanitatis, amts & stadtphysicus.

Begyndte det medicinske studium i Göttingen omkring 1760. Dette fremgår dels af de korte biografiske oplysninger i hans disputats, dels af en skrivelse af 27.6.1953 fra Niedersachische Staats- und Universitetsbibliothek, som på forespørgsel venligst meddeler, at "Ernst Henr. Borries, am 21. april 1760 als Student der Medicin immatrikukkert worden ist". Efter 3 års ophold i Göttingen synes hans studium at være tilendebragt, men af en eller anden grund tage han ikke den for hans praktikandi nødvendige doktorgrad ved universitetet der, men vender i 1763 hjem til sin fødeby Bergen, hvor han i et år virker som amanuensis hos landphysicus Betzel, som var indehaver af hans fars embede og altså må have efterfulgt dr. Kemner, som var gift med hans mor.Han skriver sin disputats i den nærliggende by, Greifswald, hvilket næppe har taget ham lang tid, da den er yderst kortfattet. Den handler om behandlingen af dysenteri. Afhandlingen forsvaredes offentligt 4.12.1764 under forsæde af Andreas Westphal, hos hvem den var udarbejdet-

Derefter nedsætter han sig i Barth i det dengang svenske Pommeren, hvor han gifter sig den 18.9.1765 med Dorothea Charlotte Masius, og i årene 1766-1782 sætter 13 børn i verden - "der glücklige Vater" kaldtes han. Han døde i Barth 1813, 73 år gammel. Da havde han været enkemand i 5 år, men 3 ugifte døtre boede til stadighed i hjemmet. I ægteskabet var som nævnt 7 sønner og 6 døtre:
1. Gustav Christian Borries, født 5.5.1766 Barth, død 23.4.1813 Polen
2. Dorothea Catharina Carolina Borries, født 1767, død 16.4.1773 
3. Philip Ernst Borries, født 1768, død 29.10.1772
4. Dorothea Eleonora Borries, født 13.9.1770, Barth død 6.3.1831
5. Johan Ludwig Borries, født 16.10.1771, Barth død 30.3.1813
6. Christian Carl Borries, født 18.12.1772, Barth, død 12 juni 1853
7. Magdalene Juliane Fr. Borries, født 13.1.1774, død 14.5.1852
8. Friedericha Sophia Borries, født 11.3.1775, død 14.3.1838
9. Dorothea Phillipina Johanna Borries, 1776, død 13.6.1778
10. August Christian Johann Borries, født 12.5.1778, død 17.9.1848
11. Carl Philipp Borries, født 12.9.1779, død 12.10.1848
12. Sophia Borries, født 1780, død 1848
13. Johann Christian Nicolaus Borries, født 21.6.1782, død 23.6.1857

Købmand og grosserer i København Carl Philipp Borries 1779-1840 og hustru Christiane Lütken 1789,1867.

ID 48

Carl Philipp Borries
Født den 12.9.1779 i Barth, Pommeren, død 12.10.1840 Slesvig.
Kom efter at være blevet student i Greifswald til handelen i Hamburg. Var en lang tid vinrejsende, han kørte i Tyskland i en åben extrapost, og havde bag i vognen en kurv med vinprøver og en flaske blanksværte. Kom 1798 til vinhandelen bordeaux, 1809 til Altona hos Israel Dehn & Co. skibsrederi. Derefter til København, hvor han kom i den fra Lübeck stammende grosserer Lütkens hus, og i 1911 ægtede han grosserer Lütkens datter Christiane. Bryllupsrejsen foregik med relais, i en holstensk vogn gennem Sjælland, Fyn, Slesvig-Holsten, Lauenburg, Mecklenburg til Barth, hvor de besøgte hans far, den gamle dr. Heinrich Borries og de 3 ugifte søstre, samt brøderen Carl og August. Samme år havde han bosat sig i København. Han kom ind i det allerede faldefærdige Rybergske Handelsfirma, som kort efter ophørte. Så kom han til Gebr. Tutein. Han sturede sin svigermor Lütkens hus (dvs. firmaet Lütken Wwe. & Co.) , da hun blev enke og var til sidst i årene 1832-1837 i  firmaet A. van Deurs & Co. i Helsingør. og da han foreslog Nationalbanken, at en tredeimand, Petersen, skulle underskrive alt, reddede banken derved en del af sit tilgodehavende. Hvidt ytrede - skriver sønnen, at på faders kiste burde kvitteringen for den sidste veksel nedlægges, ligesom en ridders kårde lagdes på hans kiste.

De vanskelige handelsforhold gjorde, at hans klare ånd formørkedes, og med dr. Reumert fra Odense tog han til Slesvig Sindsygeanstalt, hvor han døde i 1840, 61 år gammel.

Phillipp borries var høj og slank med sort hår, og blev ret tidligt skaldet. Malerier fra hans yngre dage viser et regelmæssigt, smukt ansigt med høj pande og øjne af en ejendommelig lysebrun farve. Derimod var sønnen Philipp blåøjet ligesom faderen Heinrich borries var blåøjet.

Sønnesønnen Philipp fortaller: Han havde i Frankrig indsuget mange frihedsideer, der skurrede med vores gammeldags tænkemåde. Han kunne side og tale med stor livlighed til langt ud på natten med sine venner. Carl Philipp borries lod sig af sin spekulative og dristige handelsånd  og sin håbefulde natur drage ind i flere store handelshuse, og opnåede, trods al sin dygtighed kun at dele faldet med dem. Yderligere var der den omstændighed, at han ikke var hjemmefødt her, og at han ikke havde noget gammelt at bygge på. Fra sine rejser medbragte han et mere udvidet blik på verdenslivet og en større bevægelighed i ideerne, end det på det tidspunkt var almindeligt, selv hos meget dannede folk. .

Philipp Borries boede først i Bredgade, senere gl. torv nr. 4, Ny Kongensgade og til sidst i Klædeboderne nr. 5 og 6, hvor hans enke boede i en lægngere årrække, indtil hun flyttede til Frederiksberg Alle 36. I den tid, da han var tilknyttet van Deurs & co, boede han i "Palæet" i Hellebæk, og spadserede da altid til og fra kontoret i Helsingør.

Sønnen Philipp fortæller: "Da fader døde så det trist ud for min mor, da ingen af os var i vej, men en klausul i compagniskabet med onkel christian gjorde at hun fik en årlig pengesum af firmaet". Disse vanskelige kår fik betydning for sønnens fremtid, som vi skal se senere.

I ægteskabet med Christiane Lütken var 5 børn:
1. Carl Philipp Borries, f. 24.11.1872, død 16.11.1914 København
2. Carl August Borries, f. 16.12.1827, død 22.8.1862
3. Carl Hein. Theodor. Borries, f. 23.10.1820, død 13.2.1897 London
4. Adolph Borries, f. mellem 1813-1820 i København, død som spæd.
5. Ernst Heinrich Gustav Borries, f. 1.7.1812, død 2.4.1860 København

Min far, Theodor Borries, farfar Carl August Borries og oldefar Carl Philipp Borries

ID 24

CARL PHILIPP BORRIES

24.11.1822-16.11.1914

Min tipoldefar, grosserer Philipp Borries´ og hans hustru Christiane Lütken´s næst yngste af fem sønner, blev i den tidl tyske Friedrich Kirche, nu Christianskirken på Christianshavn, døbt Carl Philipp Borries, man kaldtes Philipp.

Familien boede oprindeligt i Bredgade, men er ved Phillips fødsel flyttet til Gammel Torv 4 i København. Senere flytter familien til Ny Kongensgade og bor tilsidst i Klædeboderne 5-6, (nu Skindergade 38, hvor Struers kemiske laboratorium har til huse). Sommeren tilbragte familien på landstedet Ordruphøj, som hans far ejede indtil 1838.

Philip gik først i forskellige københavnske skoler, bl.a. Metropolitanskolen. Fra sit 13-ende til sit 16-ende år gik han på Sorø Akademi. I 1838 fik hans far et sammenbrud som følge af "vanskelige handelsforhold" og indlagdes på Slesvig Sindssygeanstalt.

Philipp forlod Sorø Akademi for at begynde som landvæsenselev, først på Bonderup ved Ringsted, hvor han skulle arbejde som karl, betale 400 kr. årlig og selv holde sig med sengetøj og vask. Han blev henvist til et stort gavlværelse med 6 sengesteder slået op langs taget, ingen kakkelovn, intet lys. Da hans far døde 2 år senere, blev dette for dyrt for hans mor. Ingen af de fem sønner "var i vej" (selvforsørgende). Enkens eneste indkomst var nu en rente fra faderens firma, og hun måtte derfor udleje en del af ejendommens værelser. Bl.a. boede Søren Kirkegård i en årrække til leje hos fru Borries.

Philipp tog derfor til Tyskland, hvor han i den næste snes år arbejder på forskellige landejendomme. Hans fader var født i Barth i Pommeren som det 11. af i alt 13 børn, og Philipp arbejdede først på godset Goldensee i Lauenborg, hvor en svoger til hans farbror hofrath Calt Borries, Ottomar Rohde var inspektor. Da godsets ejer døde opholdt han sig ½ år som inspektor på godset Bredentin nær Güstrow hos forpagter Peters, som var gift med en andes søster til Rohde, og efter en kort tid hos farbroderen Carl i Griefswald og senere hos sin ugifte farbroder August Borries og tanterne i Barth, var han i 2 år hos en forpagter Alert på Landhaushagen ved Barth. Han så i disse 2 år ikke en avis eller en bog, og påstod senere, at når han bevarede sig så åndsfrisk i sin høje alderdom var det fordi han hjerne havde ligget brak i disse to år.

Så kom han tilbage til Rohde, der nu var overinspektor på godset Gramenz.Så var han et års tid før han atter vendte tilbage til Rohde, nu på Eldene ved Griefswald. 1848 er han forvalter hos von Bahr, gift med søsteren til en kusines mand. der nu bode i på Zülkenhagen. Man fornemmer, at det har været hårde år for den unge mand, der er vokset op under ganske andre kår. Han gik på omgang hos slægtninge og venner, og fik lov at slide for føden.

Familien er bekymret for Philips fremtid. Han vender derfor hjem til Danmark i i slutningen af 1850, omkring 28 år gammel. Han står nu i København uden hverken arbejde eller penge. Philipp beslutter sig derfor til at tage til London, hvor en ungdomsven af hans far, baron C.J. Hambroe, skaffer ham et lån på 500 pund. Philipp Borries benytter lejligheden til at besøge verdensudstilingen, og får også tid til et besøg hos broderen Theodor, som bor i Newcastle.

Efter hans noget triste ungdomsår i Tyskland, og de ret mørke fremtidsudsigter ved hjemkomsten, lysnede det endelig. Den 24. november, på sin 29 års fødselsdag, får han brev fra Peder Brønnum Scavenius (1795-1868), der ejer godserne Gjorslev og Søholm. Scavenius tilbyder ham forpagtningen af Søholm "i de seks år Valentiner endnu havde den og 10 år til", forudsat, at han kan låne penge til kautionen. Igen er det en af hans fars ungdomsvenner, der træder hjælpende til. Nationalbankdirektør Frølich overtager kautionen for forpagtningen, så den unge mand må have formået at gøre et godt indtryk, det kan vel ikke alene være for hans afdøde fars skyld, at så ansete mænd både giver ham lån og kautionerer for ham.

Godset Søholm ligger på Stevns lige syd for Magleby Skov. Søholm tilhørte i 1346 væbner Niels Eriksen, men bortskødedes samme år til hr. Niels Knudsen af Svanholm, tilligemed byen Sørup, en vandmølle, en vindmølle samt mere gods i forbindelse med Niels Knudsens ægteskab med væbner Eriksens datter, Cecilie. 1679 overtager dronning Charlotte Amalie gården, og ved hendes død 1714 arves Søholm af Frederik den 4., der 2 år senere køber Gjorslev Gods. Siden da har de to gårde hørt sammen.

Den oprindelige hovedbygning, som antagelig stammer fra tiden efter grevens fejde, blev nedrevet 1715, da den længe havde været ubeboet, fordi godset blev drevet som avlsgård under Gjorslev Gods. Avlsbygningerne er opført mellem 1743-1772 og på ladens gavl står øverst årstallet "1760".

Da godset blev drevet som forpagtergård opførtes 1828 en hovedbygning, lige øst for gården. Gårdsidens tre midterste fag danner et fremspring i to etager med en trekantgavl. Denne hovedbygning blev nedrevet i 1946.

Det var altså dette gods Philipp Borries overtog den 1. maj 1851. Da kautionen er klaret og papirerne er i orden et par måneder senere, tager han til Viborg for at fri til "den smukke frøken Worsaae fra Vejle". Han overtager Søholm den 1. maj 1851 og 14 dage efter gifter han sig med Elise Worsaae, datter af amtsforvalter i Vejle, Jens Worsaae.

ANE 18

JUSTITSRAAD OG AMTSFORVALTER

JENS WORSAAE

1780-1840

Philipp Borries svigerfader, Jens Worsaae er ifølge bogen "Danske Patricierslæger II" født den 16. juli 1780 i Voersaa som søn af Maren Jensdatter i Vorsaa og Jens Hansen fra København. Dette er ikke dog helt korrekt. I min fars halvfætter Louis Hammerichs erindringsbog "Duo" fortæller han om sin farmors far, Jens Woersaa:

"Han var født som søn af en skibbruden spansk sømand og en pige fra Vendsyssel, og blev adopteret af en landmand Jens Hansen i Voersaa. Når en stor del af min fars efterkommere er mørklødede sydlændinge at se på, er det min farmors fars spanske blod, der spøger".

Jeg husker tydeligt, at Louis og Claes´ yngste søn, vores kvartfætter Jan Hammerich, havde mørkt hår og mørke øjne, mens den ældste søn, Hans Henrik lignede de lyshårede og blåøjede forældre.

Jens Voersaa blev 1800 student, 1803 cand. jur, 1808 kopist i Rentekammeret, 1811 fuldmægtig samme sted, 1813 Amtsforvalter i Vejle Amt, 33 år gammel. Det må siges at være godt klaret for en landmandssøn fra Vendsyssel. Året efter, den 3. september 1814 gifter han sig i Torrild med Margrethe Elisabeth Berthelsen (datter af provst Peder Berthelsen og Henriette Sophie Brøndlund), med hvem han fra 1814 til 1833 får 11 børn, her i blandt Mette Marie Elisabeth, kaldet Elise, som med tiden bliver min fars farmor. Jens Worsaae bliver 1829 Justitsråd. Han dør 29. marts 1840 i Vejle, næsten 60 år gammel. (Se yderligere vedlagte beretning om slægten fra 1780 til 1872).

***

Den 15 maj bliver Jens Worsaae´s datter, Elise Woersaae, gift i Holmens Kirke i København, idet Elises broder, den berømte oldtidsforsker Jens Jacob Woersaa, førte hende til alteret. Efter bryllupsfrokosten kørte brudeparret i egen vogn til Søholm.

Næste år til påske skrev Philipp Borries til sin mor, at der nu var født en ny arvtager til navnet CARL AUGUST BORRIES. Min farfar var kommet til verden, og han blev opkaldt efter sin fars 5 år yngre bror, som var død året før kun 24 år gammel efter en "blodstyrtning" (tuberkulose – se ovenfor). I løbet af de følgende år kommer der yderligere 5 børn til, Jenny født i 1855, Christian Philipp i 1856, Christiane i 1859, Theodor i 1862 og endelig Gustav, født i 1865. Kun 3 af sønnerne efterlader sig efterkommere. Theodor, der blev læge, forblev ugift, og det samme gjaldt de 2 døtre, der tilbragte hele deres liv i hjemmet.

Philipp Borries rejste efter datidens forhold meget, var 9 gange i England, 4 gange i Paris. Han var passioneret haveelsker og udlagde over 3 tdr. land til en herregårdsagtig have med stenhøj, småsøer, plantninger og lign. En anden hobby var oldsager, og hans omfattende samling bestod af over 30.000 stykker og var en af de største samlinger i landet efter nationalmuseet.

Den 1. maj 1890 afstod Philipp Borries forpagtningen af Søholm og flyttede til København, hvor han boede først i Frederiksberg Alle indtil hustruens død i 1895, derefter sammen med sine to døtre i Slagelsegade 9, hvor han døde 16.11.1914, næsten 92 år gammel.

Min far blev født i 1887 i Køge, og har sikkert besøgt Søholm ved Stevns jævnligt i gennem hele sin barndom. I hver fald hørte jeg som barn nu og da Søholm omtalt, og altid som det nærmeste, man kan komme paradiset her på Jorden.

Jeg har et lille brev dateret Søholm, den 4. august 1865, skrevet af min fars farbror, som også hed Philip, til hans bedstemor. Sønnen er født 1856 og må altså have været omkring 9 år gammel, da han skrev brevet. Brevet giver et meget godt indtryk af børnenes hverdag på dette dejlige sted, hvor min farfar Carl voksede op som den ældste af 6 børn.

Søholm på Stevns

ID 12

Carl August Borries

Min farfar Carl August er Philip Borries og Elise Worsaaes første barn, født på Søholm gods i Magleby sogn ved Stevns den 26. marts 1853. Han bliver 1871 student fra Herlufsholm. Carl læser til læge og er fra oktober-1879 til september 1880 reservelæge ved Kysthospitalet. 1. oktober 1880 tiltræder han som konstitueret kandidat ved Kommunehospitalet, hvor han arbejder indtil han i januar året efter starter egen praksis i Køge, samtidig med at han fra februar 1881 til november 1902 arbejder som sygehuslæge på Sygehuset i Køge. Fra januar 1903 er han byrådsmedlem, en post, som han beklæder indtil 1909.

Carl gifter sig 11. oktober 1882 i Sct. Jacobs Kirke i København med Sophie Bang Hassing, og familien bor først på torvets sydside nær Vestergade, derefter i Ulfeldts Gård, Nørregade 24, 1. sal, lige overfor kirken. Til sidst flytter familien til en selvbygget rødstensvilla i Jernbanegade 10, lige overfor Bjerggade. Carls og Sophie får 4 børn, hvoraf 1 dør spæd, en dør ugift som 28-årig, en bliver gift, men er barnløs, og kun min far får efterkommere. Mere om fars søskende senere.

Min farmor bliver "svagelig efter sølvbrylluppet", dvs. at fra omkring 1907 og frem til hun dør omkring 10 år senere i oktober måned 1919. Efter at have været enkemand i to år, gifter Carl sig igen, denne gang med den 50-årige Dorothea Helene Langkilde, som jeg mener var en nær veninde af Carls søster Christiane. Vi børn kaldte hende altid tante Lene, indtil omkring den tid, da Syss blev født. Så kom tante Lene og sagde, at hun fremover gerne ville kaldes farmor, og det blev hun så. 3 år efter brylluppet, den 6. januar 1924 dør Carl og bliver begravet i Køge. "Farmor" Helene dør i foråret 1951 få uger før jeg bliver gift med Boie. Mere om Helene senere.

Jenny Margrethe Elisabeth Borries

Det 2. barn, Jenny bliver født den 5. februar 1855 på Søholm og dør den 4. november

1822. Jenny levede hele sit liv i hjemmet, og grundet moderens (Elise Worsaae) tiltagende svagelighed, kom hele husførelsen efterhånden til at hvile på Jenny. "Hun var dygtig til al huslig gerning og desuden til kunstbroderi" skriver far om hende. Jeg husker et sted at have set en opskriftsbog af hendes, fyldt med sirligt nedskrevne madopskrifter. Blandt min mors ting fandt jeg efter hendes død fandt jeg nogle små ufærdige broderier med landskabsmotiver, udført med sort tråd på hvid satin. Jeg gætter på at det var fars faster Jenny, der var mester for disse små kunstværker.

Christian Philipp Borries

Det 3. barn Philipp, født på Søholm 5.9.1856 og dør 17.7.1927 i København. Han døbes Christian Philipp Borries, Christian efter sin fars farbror i Helsingør, som iøvrigt dør året efter, og Philip efter sin far og farfar. Han lærer landvæsen, bl.a. på Sædingegaard og Sdr. Ulkjær. Han bliver en tid forvalter på Søholm, men forlader senere denne stilling og bliver repræsentant for Løwener landbrugsmaskiner. til sidst bliver han fuldmægtig og bogholder hos brændevinsbrænder Schmidt i Lavendelstræde i København. 24 år gammel gifter han sig i 1890 med den svenske landmandsdatter Maria Hall. Parret får en søn og en datter. Børnene opkaldes efter hhv. deres farmor og deres farfar, og kommer altså til at hedde Elise og Philip. Datteren Elise bliver korrespondent og translatør i engelsk. Elise gifter sig aldrig. Det må være denne Elise, som en dag i 1969 ringede mig op på mit arbejde hos Per Reumert i Lyngby og indledte telefonsamtalen med at sige: "Jeg er en gammel dame fra det forrige århundrede. Jeg hedder Elise Borries, og jeg leder efter Boris og Vibeke Weinerts børn, fordi en slægtning af dem er død i Berlin. Kan De fortælle mig hvor disse børn befinder sig?" Jeg gav hende Gittes telefonnummer og Gitte modtog senere et par tusinde kr. efter operasanger Kaj Hassing, som jeg senere fandt ud af var hendes mors halvbroder. Jeg var stærkt overrasket over at der stadig levede en ægte Borries og fortryder i dag inderligt at jeg ikke benyttede chansen til at mødes med hende og lære hende nærmere at kende. Hun var jo da fars kusine, og boede i København, men mig bekendt sås de aldrig. Elises bror, Carl Philipp bliver præst i Hammer, gifter sig og får 3 børn, desværre alle døtre. En levnedsbeskrivelse af præsten i Hammer i hæftet om Slægten Borries fortæller, at han var nysproglig student og havde taget eksamen i græsk og hebraisk, været soldatermissionær på Søforterne Charlottenlund, Trekroner og Middelgrund. været sognepræst ved Vor Frelsers kirke, siden ved Store Magleby og Dragør kirke, indtil han i 1929 blev sognepræst i Hammer sogn. Vidt berejst og med en række litterære arbejder sig. Men drenge kunne han til sin og konen store fortrydelse ikke præstere. Kort efter Eriks fødsel ringede hun min mor op og sagde, at mor jo nu havde fået den søn som hun selv skulle have haft. Mor blev mopset, det var vel hendes egen søn hun havde født og ikke præstekonens søn. Mor blev let mopset.

Elise Christiane Borries

Det 4. barn, Elise blev altid kaldt "Putte". Jeg har en smuk lille sølvdåse med indlagt blåt blomstermotiv og med hendes navn samt en dato indgraveret. Efter hende blev jeg som meget lille kaldt Putte. Hun var født 5.2.1859 på Søholm, og døde den 21.12.1934 i København, kun ½ år efter at jeg var blevet født. Hun giftede sig aldrig og boede 6 somre på godset Frederikslund (Krengerup), hos sin moster, der var gift med grev Carl F. Rantzau. Efter mosterens død styrede hun huset for onklen i København i perioden 1890-1894. Derefter levede Putte sammen med søsteren Jenny og faderen i Slagelsegade, indtil begge disse døde. Derefter flyttede svigerinden Helene (se ovenfor) sammen med hende og boede der indtil Puttes død i 1934. (Efter den tid flyttede farmor – som vi børn kaldte hende - til bebyggelsen Håndværkerhaven ved Emdrup, hvor hun boede indtil sin død i 1951). (Se bill. 79).

Theodor Gustav Borries

Det 5. barn, Theodor, blev født på Søholm den 27.12.1862. Han blev student fra Roskilde i 1881, læste til læge og fik ansættelse som kandidat på Almindelig Hospital i februar 1889. Men allerede måneden efter overflyttes han til Kommunehospitalet, hvor han bliver til 1891. Derefter ansættes han ved Dr. Louises Børnehospital og senere på året ved Frederiksberg Hospital, hvor han bliver i 2 år. I maj 1893 bliver han assistent ved Universitetets Patalogisk-anatomiske Institut, hvor han bliver indtil han fra 1897 til 1809 bliver reservelæge ved St. Johannes Stiftelsen. Han foretager gentagne studierejser, er 1900 til 1902 og igen i 1905 konstitueret Retslæge ved Københavns Politi. 1910 bliver han kommunelæge i Københavns Kommune, i 1912 Værgerådsmedlem og fungerer yderligere som skolelæge fra 1911 til 1921. Theodor forbliver ugift indtil han dør den 7.7.1927 i København. (Se bill. 80)

Gustav Vilhelm Borries

Det 6. barn er Gustav, der bliver født den 10.8.1865 på Søholm og dør – uvist hvornår – i USA. Også han lærte landvæsen, tog derefter til Amerika, men vendte hjem igen og blev mejerist på Søholm. 1891 tog han atter til USA, hvor han opholdt sig siden, bortset fra et besøg hjemme i 1902, hvor hans hustru døde, skriver min far. Ifgl. Udvandrerdatabasen er Gustav Borries, 39 år og samt hans 2 børn, Ester på 13 og Filip på 11 år, udrejst af Danmark den 15. juni 1904 for at slå sig ned i Michigan på et sted ved navn Kalamazoo.

Juliane Bjørn – hvem er hun?

På folketælling for 1870 ses på Søholm gods forældrene og børnene Jenny, Christiane, Theodor og Gustav, som er i alderen fra 14 til 4 år. Herudover ses foruden en stor mængde ansatte Lærerinden JULIANE CATHRINE BJØRN, som er en 50 år gammel lærerinde fra Kragerø i Norge. Hun er interessant, ikke specielt fordi det er muligt at børnene er blevet undervist i hjemmet i stedet for at gå i en kommunal skole. Men mere fordi jeg har en meget fin bog, som jeg kalder en Poesibog, men som jeg i TV-serien "Hvad er det værd" har set betegnet en "Stambog". Den er fuld digte, små akvareller, samt i flere tilfælde kunstfærdige broderier og små fletninger af giverens eget hår. Den er på omslaget tilegnet Simen Bjørn, og jeg har spekuleret meget på hvem han var og på hvilken måde han var beslægtet med os, siden bogen var i familiens eje. Men måske er det slet ikke en slægtning, men denne ukendte lærerinde, som har efterladt den, eller givet den som gave til familien Borries..

Men en dag fandt jeg hende og her er hun så: Juliane Bjørn fra Kragerø i Norge.

Carl August Borries
Født 26. marts 1853 på Søholm
Viet 1) 10. oktober 1882 i Sct. Jacobs kirke i København
til Sophie Marie Bang Hassing 1854-1919
Viet 14. september 1921 i Kastelkirken i København til
Helene Dorothea Langkilde 1983-1951
Død 6. januar 1924 i Køge

Carl August Borries

Jenny Margrethe Elisabeth Borries
Født 5. november 1855 på Søholm
Død 4. november 1922 i København
Ugift

Jenny Borries

Christian Philip Borries
Født 5. september 1856 på Søholm
Viet til Maria Hall
Død 17. juli 1927 i København

Christian Borries

Elise Christiane Borries
Født 5. februar 1859 på Søholm
Død 21. december 1934 i København
Ugift

Christiane Borries (Tante Putte)

Theodor Gustav Borries
Født 27. december 1862 på Søholm
Død 7. juli 1927 i København
Ugift

Theodor Borries

Gustav Vilhelm Borries
Født 10. august 1965 på Søholm
Viet til Maria Karlson, Sverige
Død - efter 1934. (udvandrede til USA).

Gustav Borries

Familien i Køge

Carl August Borries Sygehuslæge i Køge 1853-1924

Sophie Marie Bang Hassing Borries 1854-1919

Sophie Marie Hassing blev født i København den 15.12.1854 som datter af den ansete Professor, dr. med. Morten Mortensen Hassing (1813-1863) og hans hustru, datter af etatsråd Bang, Olivia Sophie Jacobine Bang (1829-1908). Sophie Bang blev gift i København den 10.10.1882 og døde i Køge den 28.10.1919. Farmor var altså død længe for jeg blev født og jeg har aldrig hørt hende omtalt med et eneste ord.

Min fars barndomshjem Vestergade 10 i Køge Foto 2008

Børnene i Køge

Elna Borries

Elna er Carl og Sophies første barn. Hun blev født 28.10.1884 i Køge. Elna blev i Køge kirke den 20.07.1909 gift med Povl Amandus Flindt. Han var søn af købmand i Køge Charles Amandus Flindt (1853-1934) og Valborg Else Marie Hansen (1859-1886). Cand polyt 1906. studieophold i Zürich samme år. Ingeniør ved Københavns Sporveje 1911. Afdelingsingeniør og chef for sporvejenes 1. ingeniørafdeling 1933. Ægteskabet var barnløst. Min spinkle tante Elna blev i sine sidste år meget skrøbelig., og døde 1965. Hun blev begravet den 17.07. 1965 i København. Jeg husker ikke mere hvor, kun at det øsregnede. Onkel Poul overlevede Elna i 7 år, indtil han døde på et plejehjem i Hellerup og blev begravet den 10.5.1972 i København. Parret ses som unge på nedenstående billede. Det var et par dejlige mennesker, og jeg kunne godt have undt dem en alderdom uden så mange helbredsmæssige problemer.

Philip Theodor Borries

Carl og Sophies 2. barn var sønnen Philip, som blev født den 19.11.1885. Philipp kom i handelslære hos Schade i Roskilde, men måtte opgive af helbredshensyn. Var derefter Fotograf i Køge, hvor han døde af tuberkulose den 4.4.1913, kun 27 år gammel. Hans nekrolog sotd i Østsjællands Folkeblad 6.4.1913. Philip var ugift, og ses forrest til venstre på nedenstående billede.

Gustav Valdemar Theodor Borries

Carl og Sophies 3. barn var min far, født den 11.02.1887 i Køge. Konfirmeret 1901 i Roskilde Domkirke af domprovst A.S. Poulsen. Student 1904 i Roskilde. 1920 Dr. med. 1937 Overlæge på Sct. Josephs Hospital. Gift 31.08.1933 i Lyngby Kirke med Astrid Elisabeth Borries. Død 27.07.1956  og begravet 1. august fra Helleruplund kirke. Nedsættes på Hellerup Kirkegård.

Carl Sophus Borries

4 år efter min fars fødsel fik Carl og Sophie det 4 og sidste barn, en lille dreng, som blev født den 26.03.1891, men døde samme år kort før jul, den 09.12.1891.

Familien i Køge Fotograf Philipp Borries og hans søster Elna Borries. Bagved Elnas mand Ingeniør Poul Flindt og min far Theodor Borries

Theodor Borries i bilen uden for hjemmet i Hellerup Sven og Gitte står på fortovet.

ID 6

Gustav Valdemar Theodor Borries

Min farblev født i Køge den 11.02.1887. Han var opkaldr Gustav efter sin fars farbror Gustav, der var død 1860, Valdemar efter en mig ukendt kaptajn Valdemar Holst, og Theodor efter hans fars farbror, der var konsul i New Castle, men kaldtes aldrig andet end Theo. Han blev konfirmeret 1901 i Roskilde Domkirke af domprovst A.S. Poulsen, og student 1904 i Roskilde. "Med Eks S 12 laud" står der i lægeforeningens årbog, hvilket vist nok er noget meget fint, for jeg husker at have fået at vide at far blev nr. 1 ved studentereksamen. 1912 kandidat ved Randers Sygehus. 1913 turnuskandidat ved Rigshospitalet, 1914 reservelæge i hæren med tjeneste ved Garnisionssygehuset. 1916 assistent ved kommunehospitalets oto-laryngologisk afdeling. 1917 kandidat ved Sct. Josephs hospital, 1918 reservelæge ved Garn Sygehus. 1918-1920 2.assistent ved rigshospitalet, 1920-1922 reservelæge ved sygehuset i Næstved. 1922 tilbage på Rigshospitalet som 1. assistent. Herefter tager far på forskellige studierejser til Sverige, Berlin, Wien og Paris. September 1920 får han sin doktorgrad. Et par år sejler far som skibslæge en del af året, samtidig med at han arbejder som privatdocent og praktiserende læge. 1927 deltager han i en konkurrence om et professorat ved Københavns Universitet, som han dog til sin store ærgrelse ikke fik. Han trøstede sig siden med at professoratet, skønt meget ærefuldt, var elendig lønnet. Han vender nu tilbage til Sct. Josephs Hospital som Professor Schmigelows medarbejder. Den 1. januar 1937 udnævnes han til overlæge på Sct. Josephs Hospital og Schmigelow efterfølger.

I mellemtiden er far den 31.08.1933 i Lyngby Kirke blevet gift med Astrid Elisabeth Borries. Far flytter fra sin ungkarlelejlighed i København til villaen på Gjørlingsvej 4 i Hellerup, hvor familien nu består af de nygifte samt fars afdøde kusines 2 børn, den 6årige Sven og den 4 årige Birgitte Weinert.

Før ægteskabet har min mor, der er uddannet barnesygeplejerske, drevet et mindre børnehjem på forældrenes adresse, Tjørnevej 14 i Lyngby. Da fars kusine Vibeke Hassing Weinert i 1929 dør, bliver far værge for hendes 2 børn, og anbringer dem i børnehjemmet i Lyngby. Derved mødes mine forældre, og da de gifter sig, flytter kusinens 2 børn med de nygifte ind i villaen i Hellerup.

Året efter kommer jeg til verden den 31.07.1934 og et par år senere, den 3.11.1937 får jeg en lillebror Erik. Jeg tror at det er omkring den tid at familien køber en sommerhusgrund i Hornbæk og får opført et stort træhus på adressen Fyrrevej 4. Først i 1943 kommer familiens efternøler, min søster Syss til verden. Familien bliver boende på Gjørlingsvej 4 indtil 1947, hvor familien flytter til den mere praktisk indrettede ville i nr. 14.

Far døede på Gentofte sygehus den 27.07.1956 efter en blodprop i Hjertet og begraves onsdag, den 1. august fra Helleruplund kirke. Han nedsættes på Hellerup Kirkegård i familiens gravsted.

Else (Elisabeth) Borries foran huset på Gjørlingsvej 4 i Hellerup 1935

BØRNENE I HELLERUP

Sven Weinert
Født den 18.06.1927 som søn af Boris Weinert (1901-1976)og Vibeke Hassing (1906-1931). Udvandret 1947. Skæbne ukendt.

Birgitte Weinert
Født den 13.07.1929 som datter af Boris Weinert og Vibeke Hassing. Gift 20.03.1951 med Einer Plesner (1922-1974). Søn af Åge Plesner og Akexis. Død den 12.01.1992 i Hvidovre. Begravet på Mariebjerg Kirkegård.
Børn:
Lene Plesner

Født 19.09.1956, Gift med Peter Lyngse.
Børn.
Frederik   født 15.07.1989
Mikkel     født 22.08.1991 

Elisabeth Borries
Født 31.07.1934. Gift 26.05.1951 i Helleruplund Kirke med Boie Holger Helvang (1924-1981).
Børn:
Bent Boie Helvng, født 10.10.1951 i Hellerup.
Lise-Lotte Helvang, født 08.06.1953 i Sverige
Kaj Michael Borries, født 18.12.1954 i Hørsholm

Erik Niels Borries
født 03.7.1937.
Ingen børn.

Ingrid Marianne Borries
Født 08.02.1943.
Børn:
Nicolaj Borries, født den 20.03.1973 i Lyngby
Børn: Isabella Borries, født den 08.02.1997

Else, Gitte Erik og Sven i haven på Gjørlingsvej. Syss er endnu ikke født.

Elisabeth, Erik og Syss sommeren 2009

Det der skete var, at en af de 3 præstedøtre fra Hammel fik øje på min hjemmeside. Og her er vi så sammen med 2 af dem. Operasangerinde Solvejg Borries og Malerinde Ruth Rostrup. De boede såmænd i Lyngby, hvor Syss og jeg boede i 60-erne og begyndelsen af 70erne. Der kan man bare se, livet er fuld af overraskelser...

Elisabeth, Erik, Syss, Ruth og Solvejg 2009