Familien på Edelgave
Heinrich Weldingh

HENDRICH WELDINGH PÅ EDELGAVE
Min tip 6 oldefar
Godset Edelgaves historie

I det område vi i dag kalder for Storkøbenhavn er der ingen gamle herregårde, for området var tidligere gennem århundreder krongods, dvs. statens ejendom. Men kun godt 20 km vest for København ligger Edelgave, en lille perle af en klassisk herregård, opført i slutningen af det 1800-århundrede, omgivet af åbent land og med et velbevaret middelalderligt voldsted.

I slotsparken øst for gården ligger en skovklædt holm "Smørholmen". Kvier græsser fredelig i skovbrynet, men indenfor hegnet viser det sig, at den lille bakke ligger flere alen hævet over engen. Man står på et temmelig anseesligt voldsted, hvis grønsvær skjuler murværk og kampestensfundamenter, og mod nord synes der at have stået et tårn indenfor en cirkelrund grav og vold.

Voldstedet er fra omkring 1300 og består af to borgbanker, der har huset henholdsvis herremandsboligen med tilhørende avlsgårdsanlæg samt et forsvarstårn. Hele anlægget har været omgivet af voldgrav. Men om denne borgs historie ved man så godt som intet, ud over at den efter mange omskiftelser og senere ejeres opkøb og mageskifter blev til det nuværende gods Edelgave.

Det nuværende Edelgaves bygherre var kammerråd Jacob Bornemann, der havde arvet gården i 1767 og i 1782 måtte se hele anlægget incl. kvægbestanden blive offer for en omfattende brand. Den nuværende hovedbygning blev opført 1782-1786. Den hvidpudsede hovedbygning er i to etager, er fem vinduesfag lang under et sort glaseret halvvalmet tegltag. Bygningen flankeres af lave tilbyggede sidefløje under røde teglhængte tage. Hovedbygningen omkranses af store avlsbygninger i røde mursten med store røde tegltage opført i 1880erne.

Omkring 1450 ejedes stedet af Axel Thott, som var en af den tids mægtigste stormænd. Stedet kaldtes da Romperup - eller slet og ret Rompe. På ejendommen Rompe lå i slutningen af det 1600-århundrede to gårde, hver med sin ejer, den ene Mourids Stygge og Niels Skram til Urup. Da sidstnævnte var en direkte efterkommer af Axel Thott, den førstnævnte muligvis også, er gårdene formentlig gået i arv fra slægtled til slægtled. På den tid blev stedet sammen med andre gårde på egnen mageskiftet til kronen. Dette mageskifte tog sin tid, så først i 1602 blev den sidste af gårdene lagt ind under Københavns len.

Fra det følgende halve århundrede kender man til de bønder der beboede området og drev den gamle borgs jorder. De sidste to gik det ikke godt, for da svenskekrigen kom gjorde bøndernes modstand og efter freden lå begge gårde i ruiner. Men allerede 1661 blev de øde gårdes jorder overdraget til rigets admiral Henrik Bielke.

Der blev straks afsat skel mellem gårdens marker og naboerne og man begyndte at bygge. Efter nogle få års forløb skænkede kong Frederik III, Henrik Bielkes fru Edel Ulfeldt den ny herregård til evig arv og eje. Det gamle navn har nok allerede den gang haft en lidt kedelig klang, og i kongebrevet er det nådigst tilladt, at fruen måtte forandre navnet på godset og "det sådant navn give, som hende selv lyster, og det således indføres i skødet". Papirerne kom derfor til at lyde på "- tvende gårde, kaldet Rompe, men som nu herefter skal kaldes Edelgave".

Gavebrevet var naturligvis en kongelig gunstbevisning, og ægtefællerne var da også nært knyttet til kongemagten. Henrik Bjelke havde udmærket sig i flere krige og var jorddrot i stor stil. Han var født på fyn, af dansk/norsk afstamning. Hans far var den rige norske kansler Jens Bjelke til Østraat. Han ejede foruden sine norske ejendomme tillige Næsbyholm, Bavelse og Tersløsegård, mens Edelgave sammenlignet med disse nærmest måtte betragetes som en lystgård nær hovedstaden.

Men gården blev efterhånden et ret betydeligt gods, samlet ved mageskifter med kronen. Ægteparret købte efter hånden mere og mere bøndergods, hovedsageligt beliggende i Sømrum. Desuden fik Henrik Bjelke 1680 bevilling på at oprette kro i Smørumovre. Kort sagt, penge var ikke noget problem og han købte alt hvad han kunne få fat på.

Skønt det samlede hartkorn nu var på over 220 tdr. htk.,nægtede rentekammeret at anerkende Edelgave som en skattefri sædegård. Bjelke klagede til kong Christian V. Majestæten ville allernådigst selv kunne erindre, hvorledes hans salig fader havde skænket admiralen og hans hustru Rompegård, hvorpå de siden havde gjort stor bekostning, ladet marker indhegne med grøfter og ladet gøre adskillige damme og diger, ja, opbygget gård og ladegård. Men uagtet Bjelke siden da havde holdt dug og disk på Edelgave som på en sædegård, havde han måttet svare skatterderaf som af andet børndergods. Det blev da også til at Henrik Bjelke fik den ønskede kongelige bevilling.

Året efter 1683 døde admiralen imidlertid. Edel Ulfeldt var død 7 år før og ved skiftet gik gården til datteren Marie Sophie Bjelke, som 1680 var blevet gift med sin fætter admiral Christian Bjelke. Sophie Marie Bjelke døde kun 3 år senere i 1686 og allerede året efter gifter Christian Bjelke sig med admiral Niels Juels datter Vibeke Juel. 49 år gammel dør Christian Bjelke den 13 januar 1694.

Familien Bjelke synes - ligesom deres forgængere - på intet tidspunkt at have haft fast ophold på gården, som siden Henrik Bjelke købte den havde været drevet af Hendrich Welding, oprindelig admiralens Tjener, men siden forvalter og fuldmægtig på Edelgave.

ANE 870: HENDRICH WELDINGH
Hendrich Weldings oprindelse er ukendt, ligesom der ikke findes efterretninger hvorefter man kan omtrentlig bestemme hans fødselsår. Jeg har fundet frem til en opgivelse af at han må være født mellem 1645 og 1650. Just Damgårds hjemmeside www.olifanten.dk opgiver hans fødselsår til 1647, hvilket lyder sandsynligt.

Der kendes forskellige versioner af navnet, Weldingh eller Welding er mest brugt, men også Welling, Willing osv. forekommer. I hans efterslægt mener man at han stammede fra Tyskland, hvor Weldingh er udbredt, men i de mange skrivelser, der forefindes fra hans hånd, er der intet der antyder, at han skulle være af tysk oprindelse. En anden overlevering fortæller, at han er kommet til Danmark fra Norge med admiral Bjelke. Også i Norge er navnet Weldingh udbredt, og Hendrich Welding havde en masse kontakter til Norge og en del af hans efterslægt slog sig ned i Norge. Jeg hælder derfor mest til en kombination af de to overleveringer, nemlig at slægten Weldingh oprindelig stammer fra Tyskland, hvorfra en gren af slægten er udvandret til Norge, hvor Hendrich Weldingh måske er født. Jeg har dog ikke i kunnet finde slægten i Norge så langt tilbage som 1600-tallet.

Det første der kendes til den foretagsomme Hendrich Weldingh er, at han 14.6.1672 af Christian V får skøde på 4 gårde i Sørup, Måløv sogn, og 3 gårde i det tilgrænsende Smørumovre i Smørum sogn. Der findes dog ingen efterretninger om hvorvidt han har beboet nogen af disse 7 gårde eller hvor han boede indtil 1683.

Anledningen til at Hendrich Welding flytter ind på Edelgave er ejerens Henrik Bjelkes død 16. marts 1683. Henrik Bjelke var enkemand og godset overdrages derfor til datteren Sophie Marie Bjelke, gift med sin norskfødte fætter Christian Bjelke. Hendrich Weldingh bliver ansat som "fulmechtig" , en stilling der, så vidt det kan ses af hans optræden på ejeren Christian Bjelkes vegne må svare til en godsforvalters.

I skatteindberetningerne for godset Edelgave ses af indberetningen for 1678, at godset bestyres af Christen Andersen Foged. I indberetning pr. 7. januar 1683 opgives at Hans Pedersen Foged står for gårdens drift, men i indberetning for 14. juli samme år opgives Hendrich Weldingh som boende på godset og i indberetning pr. 1. november opgives Hendrich Weldingh og hustru at bo på Edelgave. Jeg slutter deraf, at Hendrich Weldingh kort efter Henrik Bjelkes død i marts 1683 overtager godsets drift og kort derefter er flyttet ind på Edelgave, men først i løbet af efteråret 1683 flytter også hans hustru Regine Magdalene Getz ind på Edelgave. Parrets første barn, sønnen Hendrich Weldingh opgives i mormonkirkens database at være født omkring 1683 på Edelgave, så parret er formentlig blevet gift året før.

Regine Magdalene Getz var datter af Johan Ernst Getz, som var major i Hans Schaks inf.regiment, og gift i 1660 med Susanne Weldingh. Regine Getz er ifgl. mormonkirkens database født 1661 på Edelgave, www.danbbs.dk oplyser at året er 1667, fødested ukendt. Ejendommen Edelgave bliver først opført 1661, og ingen steder oplyses noget om hvilken forbindelse der er mellem Edelgaves ejer Henrik Bjelke og major Getz og hans hustru, som kunne være årsagen til at datteren fødes under deres ophold på Edelgave. Jeg har heller ikke kunnet finde nogen dato for barnets dåb.

Men forbindelsen mellem Henrik Bjelke og Hendrich Weldingh kan meget vel være opstået via Susanne Weldingh, som formentlig har været beslægtet med ham og senere bliver hans svigermoder, såfremt major Getz har hørt til Henrik Bjelkes omgangskreds. Parret Hendrich Weldingh og Regine Getz får 4 børn, 3 sønner og 1 datter, men kun søn nr. 2, Christian Weldingh - samt datteren Vibecke - efterlader sig arvinger.

HENDRICH WELDINGH den yngre
Hendrich Weldingh og Regine Getz gifter sig i 1682 og samme år fødes deres første søn, som får navn efter sin fader. Hendrich Weldingh har kun få glæder og mange bekymringer i hele sit liv over denne uvorne søn. 1705 var sønnen fændrik i Marine Regimentet og samme år den 9. maj bliver han sekondløjtnant. Han militære løbebane afbrydes brat få år senere ved at han bliver rodet ind i en drabssag, hvorfor han ved højesteretsdom af 26. juli 1710 dømmes fredløs. Men ved kongens indgriben benådes han allerede et par måneder senere, hvor kongen sender følgende brev herom til stiftamtmanden over Sjællands Stift, Otte Krabbe:

"V. S. G. T. (Vor Synderlige Gunst Som Tilforn). Såsom Henrich Welling den yngre, som udi Voris Højeste Ret den 26. Julii sidst forleden er dømt til at miste sin fred, formedelst at han skal have været i Haandgierning med, da hans kudsk Niels Christensen haver slagen en af Os Elskelig Fru Berte Skeel, afgangne General Lieutnant Sl. Niels Rosenkrantzes til Selsøe, hendes Bønder, ved navn Rasmus Tygesen af Mandrup, saaledes, at han Kort derefter Ved Døden afgik, nu hos Os allerunderdanigst haver ladet anholde, at Vi hannem sin Fred allernaadigst ville give; saa er hermed Voris Villie og befaling, at Du med forderligste søger, om Du forbemelte Hendrich Welling med Eftermaalesmændende kand accordere, og Os saa allerunderdanigst referere, hvorledes det udfalder".

Det betyder på nutidsdansk, at han er dømt meddelagtig i et slagsmål, hvor hans kusk har sålet en af enkefru Skeels fæstebønder i hjel. Kongen vil have stiftamtmanden til at indgå en aftale hvorefter han istedet dømmes til at betale en erstatning til de efterlevende. Sagen må hurtigt være gået i orden, for samme år den 29. december blev sønnen Kaptajn-løjtnant i Zepelins bevorbne Infanteriregiment og 2 år senere kaptajn. Samme år, den 20. december 1712 falder han ved Gadebusch.

Frederik IV indledte i 1709 Den Store Nordiske Krig, som kom til at vare 11 lange år. Formålet var at tilbagetage de gamle danske landområder på den anden side af sundet. Det meste af 1711 rasede pesten her i landet og derfor stilnede fjendtlighederne noget af. Men 1712 marcherede danskerne ind i Tyskland for at forfølge den svenske hær. Den 31. juli gik tropperne - og her i blandt kaptajn Hendrich Weldingh - over Elben. Den svenske hærfører Stenbock samlede 10.000 mand og gik i land på Rügen, men fik straks efter hele sin flåde ødelagt af Ulrik Kr. Gyldenløve. Han så derfor ingen anden mulighed end at begynde et vinterfelttog og drog med 20.000 ind i Meclenburg. Ved Gadebuch stod Frederik IV selv med 20.000 danskere og 7.000 saksere, ledet af Jacob Scholten. Danskerne mistede ved slaget 7.000 mand, blandt andre Hendrich Weldingh.

Som de fleste af den tids officerer var Hendrich Weldingh i gæld. 11.6.1704 udstedte han en obligation på 474 rigsdaler til hofjæger Henrich Richter, 24.3. 1707 ligeledes en på 422 rigsdaler til samme, og endelig sammen med broderen Christian "værende hos sin Fader" 11.6.1711 en på 400 rigsdaler også til Henrich Richter. Det var denne, vist efter den tids forhold ret betydelige gæld, der endnu ikke var betalt ved faderens død 1725.

CHRISTIAN WELDINGH
Christian Weldingh døbes i Smørum Kirke 24.6.1686. Samme år dør Henrik Bjelkes datter Sophie Marie og året efter gifter enkemanden Christian Bjelke sig for tredie gang, denne gang med admiral Niels Juels datter, Vibeke Juel. Christian Weldingh synes i hvert tilfælde efter at han blev voksen, altid at have boet på Edelgave, først som faderens medhjælper, og visnt nok fra 1721 som ejer. Trods sin store børneflok på 19 børn, af hvilke alle, så vidt det kan ses, fik en særdeles god opdragelse, var han ved sin død en velstående mand. Christian Weldingh døde i september 1758 og blev indsat i Hvedstrup kirke.

Han var gift 2 gange. Første gang med Karen Ottesdatter, født 1688 som datter af sognepræsten i Ledøje-Smørum Otte Christophersen og hustru Margrethe. Ved sin død i ortober 1718 efterlod Karen Ottesdatter sig 4 sønner og 1 datter.  Christian Weldingh giftede sig anden gang kort efter hustruens død med Karen Rasmusdatter, født november 1703 som datter af sognefoged Rasmus Olsen i Smørum. Forholdet var en afgjort mesalliance, men madam Weldingh forstod at hævde sin stilling, skønt hun ikke var af den type, der svigtede sin tidligere standsfæller. Både hun og manden var jævnlig gæster ved bøndernes gilder, og holdt deres børn over dåben.

Med et års mellemrum døde begge, han i 1758 og hun, efter at godset var blevet solgt på auktion til overtagelse den 1. maj 1759, døde efter kun 3 ugers ophold på enkesædet Veddelevgaard. Trods det at de tilsammen havde 14 børn og Christian Weldingh havde 5 børn fra sit tidligere ægteksab, kom ingen af deres efterkommere til at besidde Edelgave. Edelgave blev solgt for 22.800 rigsdaler til etatsrådinde Sophie Hedvig Bornemann, enke efter finansdeputeret Ph. J. Bornemann.

NIELS WELDINGH
Niels Weldingh er Hendrich Weldinghs og Regine Getz tredie barn. Han døbes i Smørum 27.12.1689, men bliver kun et par måneder gammel. Han dør i begyndelsen af februar måned året efter og den 12.2.1690 indsættes han i kirken "oppe i choret".

ANE 435: VIBEKE MARGRETHE WELDINGH
Hendrich Weldingh´s og Regine Getz´s fjerde og sidste barn er født på Edelgave den 20.2.1691. Hun døbes Vibeke Margrethe Weldingh, og er måske opkaldt efter ejerens hustru Vibeke Juel. Det er påfaldende at alle Hendrich Weldings børn således bærer samme navne som går igen i Henrik Bjelkes familie, og det i en tid, hvor man næsten ufravigelig opkaldte sine børn efter sine forældre eller nærtstående slægtninge. Det kan være en tilfældighed, men kan også have sin baggrund i at Hendrich Weldingh stod i en eller anden taknemmelighedsgæld til admiral Bjelke. 3 år senere i 1694 dør Edelgaves ejer Christian Bjelke, enken Vibeke Juel overdrager driften af godset til bestyreren Hendrich Weldingh. Han sidder som bestyrer på godset i 5 år indtil han den 10.2.1699 får skøde på ejendommen.

Et par uger senere får Hendrich Weldingh overdraget kongetiendet af Smørum sogn og samme år kongetiendet af Måløv Kirke på livstid, overtager en Måløv Kirke tilhørende gård beliggende i Smørum Nedre, samt overtager et areal på Slagslunde Mark. 9 år senere i 1708 får hen overdraget kongetiende på Veksø herred på livstid.

I 1709 dør hustruen Regine Getz kun 42 år gammel. Hendrich Weldingh sidder på Edelgave indtil han 1722 overdrager godset til sønnen Christian Weldingh. Den 22. maj 1724 skaffer han sig Kgl. Privilegium på at være eneberettiget til at holde kro i Smørum, der at holde "alle Slags Ædende og drickende vare" og selv lade brygge øl og brænde brændevin mod årlig at svare en afgift på 10 rigsdaler til den Frederiksborgske Distrikst Rytter Kasse, hvilket dokument han den 14.5.1724 lod tinglyse.

Imidlertid må Hendrich Weldingh være død kort tid derefter, for i et dokument af 13. august 1725 vedr. sønnen Hendrich Weldingh´s førnævnte gæld, skriver birkefogeden til Taarnby Birk som fuldmægtig for Heinrich Richter til amtmanden over Københavns Amt for at få en attest af skifteprotokollen, da "- bemeldte Richter skal have en fordring efter afgangne "Capitain Welling", hvilket han i mindelighed ej har kunnet erholde af hans salig Fader "Hendrich Welling", og ej heller kan persvadere hans efterladte Broder og Søn at betale, hvorfor han må søge den ved Proces" .

Hendrich Weldings død må altså være indtruffet mellem den 15. maj og den 13. august 1725. Hans og hans hustrus kister er i henhold Christian Weldings svigersøn, Lauritz Thyes` indberetning i 1759 til biskoppen indsatte i Hvedstrup kirke.

ANE 435: VIBEKE MARGRETHE WELDINGH
Vibeke Weldingh er født på Edelgave 20.2.1691 og død på Annebjerggaard den 26.3.1744, 53 år gammel. Hun vokser op på Edelgave og kun 15 år gammel bliver hun den 22. juni 1706 gift med den 20 år ældre Christian Wildenrath. Christian Wildenrath var assessor i Kancellikollegiet, og var ved skøde af 20.5.1705 blevet ejer af hovedgårdene Annebjerggaard og Ellingegaard, begge i Højby Sogn, Odsherred på Sjælland. Han var efter indskriften på hans i Vig kirke stående kiste født i Bergen 1671, af "anseelig Familie" levede til sit 16 år i sin faders hus, rejste nogle år i Holland, Tyskland, Polen og Preussen "ført derefter af Gud og Lykken til Lolland og kom i Ægteskab første gang 1693 d. 22 julii med Frue Dorothea Schow til Havreløkke Gaard, fordum Velb. Lave Bildes Enke Frue, som efter 6 Aars fornøyelig Ægteskab døde uden Arvinger" .

7 år senere gifter Christian Wildenrath sig igen, denne gang med teenageren Vibeke Weldingh, og efter 18 års ægteskab, dør han 53 år gammel den 28.4.1723 efter "lang, udstanden svaghed". Året efter i 1724 gifter den nu 33 år gamle Vibeke Weldingh sig for 2. gang med Peder Pedersen Schwane, født i København i juni 1692. Han blev student fra Sorø Skole 1712, og kom snart efter til Annebjerggaard som præceptor for assessor Wildenraths børn, hvor han ifgl. Højby kirkebog bor i 1715.

Efter Vibeke Weldingh død 1744 efter 20 års ægteskab, levede Peder Schwane som ugift og døde som kommerceråd på Annebjerggaard i juni 1762 70 år og 1 dag gammel. Den 11 juni prædikes der over ham fra Højby kirke, hvorefter han begraves i Vig.

Vibeke Weldings og Peder Schwanes efterkommere
I dette sit 2. ægteskab fødte Vibeke Weldingh 2 døtre, hvoraf den yngste Ulrica Eleonore Schwane, hjemmedøbt den 2.4.1726, 17 år gammel den 29.11.1743 ægtede den 44-årige enkemand og fader til 10 børn, Niels Christian Bang, kammerråd og forvalter over de kongens gods i Odsherred. I de tider synes teenagere at have været en ren handelsvare.

Ulrica Eleonore Schwane blev ved ham moder til 6 sønner og 3 døtre, af hvilke hendes 4 barn, Katrine Marie Bang 1768 blev gift med præsten Johan Grundtvig og 1783 moder til N.F.S. Grundtvig. Den yngste datter Susanne Christine Bang blev gift med lægen Henrich Steffens og 1773 moder til filosoffen og naturforskeren Henrik Steffens. Vibeke Weldingh blev således oldemoder til disse to berømte mænd.

Af Ulrica Eleonore Schwanes sønner blev Frederik Ludvig Bang, født 1747, støttet i sin studietid af sin stedbroder generalprocurør og Justitiarius i Hof- og Stadsretten, Oluf Lundt de Bang. Ved sit første ægteskab blev Frederich Ludvig Bang stedfader til biskop Münster og i sit tredie ægteskab fader til den bekendte læge, gehejmekonferensraad Oluf Lundt Bang, som er min tipoldefar.

LIDT SLADDER OM VIBEKE WELDINGH
Vibeke Weldinghs barnebarn, Frederik Ludvig Bang blev født den 5. januar 1747 på Egebjerggaard i Odsherred, som søn af Niels Christian Bang og Ulrikke Eleonore Schwane. Frederik havde 14 søskende, idet faderen Niels Bang fik i alt 19 børn, men 4 døde som små.

Frederiks søster Susanne Kirstine Bang giftede sig den 8. oktober 1770 med Heinrich Steffens, Overchirurg ved Lazarettet i Stavanger, senere Regimentfeltskærer ved Husarkorpset i Helsingør. En søn af dette ægteskab var naturforskeren og filosoffen Henrich Steffens, født den 2. maj 1773 i Stavanger. Blandt hans "mangesidige" produktioner er bogen "Was ich erlebte", hvor han har skrevet en hel masse om sit liv, herunder om sin barndom. Steffens viderebringer her lidt sladder blandt tjenestefolkene om hans oldemor Vibecke Weldingh:

"Jeg mindes" - hedder det - "særlig en kone, hvis mand fordum havde tjent som skovløber og døde i en høj alder. Denne kone var højt op i firserne. Hendes moder var bleven nogen og halvfems år gammel, og hun havde ligesom sin mand stået i et tjenende forhold til familien. Den førnævnte enkes erindringer om begivenheder omfatter hele det 18. og den del af det 17. århundrede, som hun eller hendes moder havde oplevet".
"Jeg husker især hvad hun fortalte om et besøg af Frederik IV. Kongen skulle have opholdt sig nogle dage på Annebjerggård. Ejerens hustru skulle efter hendes udsagn have været overordentlig smuk. Kongen kunne ikke skjule sin tilbøjelighed, og hun lod  forstå, at kongen turde være bleven nærmere bekendt med fruen i huset end ret og billigt". (- end det kan billiges ctr, misbilliges. På nutidsdansk " - end det var acceptabelt"). "Hun synes at ville antyde muligheden af, at der gennem vores oldemoder randt kongeligt blod i vore årer. Manden - berettede hun videre - havde været yderst skinsyg og næppe formået at skjule sin mistanke. De ægteskabelige forhold havde længe været meget formørket".

"Efter at have fortalt alt dette  forsikrede hun, at hun ingenlunde troede, at den brave kone var sunket så dybt, om hun end ikke var forblevet ligegyldig overfor kongens kærlighed. Hun besvor os at hemmeligholde sagen, og det hele gjorde på mig indtryk af, at det var en skandale, der kunne være hændt dagen forud".Historien om det kongelige besøg på Annebjerggård i begyndelsen af 1700.tallet fortaltes fra moder til datter, som beredvilligt viderebringer beretningen, som gennem den forløbne tid har udviklet sig til, at besøget skulle have fået følger for efterslægten.

Overleveringen om Frederik den IVs ømme forhold til fruen på Annebjerggråd sigter til Vibeke Margrethe Weldingh, Henrik Steffens og Frederik Ludvig Bangs oldemor, og kongens besøg kan tidsfæstes til hendes andet ægteskab med Peder Pedersen Schwane (1652-1762).

Vibeke Weldinghs første ægtefælle Christian Wildenrath dør 1723 og året efter gifter Vibeke Weldingh sig med huslæreren, som ved sit giftermål bliver ejer af Annebjerggård og samme år ansøger om titel af kommerceråd. Dette blev ham bevilliget mod at han afstod en af kongen under den 7.7.1710 udstedt obligation, lydende på 400 Rigsdaler.

Men vedrørende kongebesøget på Annebjerggård, der skulle have medført, at der utilsigtet er kommet lidt blåt blod ind i slægten, så har det formentlig ikke noget at gøre med vores gren af slægten Bang, da vi er efterkommere af Margrethe Weldingh og Peder Swane´s datter, Ulrikka Eleonore Schwane, Henrich Steffens mormoder og Frederik Bangs farmoder. Parret gifter sig 1724, datteren Regine fødes 1725 og Ulrikke 1726, og formentlig før den tid da "de ægteskabelige forhold længe havde været meget formørket". Men sikker kan man jo aldrig være...

Godset Edelgave, som det ser ud i dag.