WORSAAE - amtmanden fra Vejle
Familiehemmeligheden

Hvad min far fortalte mig om sin oldefar

Familiehemmeligheder er meget svære at holde skjult. Når som helst nogen fornemmer at her er noget mystisk, så fylder fantasien det tomme vakuum op med allehånde gætterier og forestillinger om hvad det mon er der ligger bag al denne tavshed. Uanset hvor megen umage de involverede gør sig, netop det at nogen prøver at holde noget skjult, virker uimodståeligt dragende. For en slægtsforsker er der ikke noget mere ønskværdigt end rygter om en ulykkelig kærlighedshistorie, om elskende, der ikke måtte få hinanden.

Jeg husker at min far engang fortalte at der var spansk blod i slægten. En af hans forfædre skulle være resultatet af en forbindelse mellem en ilanddreven spansk sømand og en Vendsysselsk gårdmandsdatter. Når nogen undrede sig over den pågældende mands lidet nordjyske udseende, sukkede han og sagde i fortrolighed: " – ak, ja… den spanske sømand!". Men hvem var dette uægteskabeligt fødte barn af en spansk sømand? Udgangspunktet for min slægtsforskning har været min fars bog om Den Danske Familie Borries, men her stod ikke et ord om nogen uægte børn. Så hvem var han?

Jeg kom i tanker om, at fars fætter Louis Hammerich havde udgivet sine erindringer, og jeg ledte i hans bog Duo. På side 278 fandt jeg historien. Onkel Louis fortæller at hans i 1849 som sekondløjtnant med sit infanteri blev forlagt til Fyn, og her traf han en ung pige som senere skulle blive hans hustru. Det var Ida Worsaae fra Vejle. Ida var datter af amtsforvalter Jens Worsaae, født 16.7.1780 i Albæk, som søn af en skibbruden spansk sømand og en pige fra Vendsyssel. "Når en stor del af min farfars efterkommere er mørklødede at se på er det min faarmors spanske blod, der spøger" – skrev min onkel. Både han og hans hustru Claes, var blonde og blåøjede. Det samme var deres ældste søn, Hans Henrik, mens den yngste søn, Jan, overraskende havde sort krøllet hår og brune øjne. Nu havde jeg identificeret hvem historien handlede om, men hvor skulle jeg finde mere om denne mand.

I bogen Danske Patricierslægter fandt jeg ovenstående fine billede af den sortkrøllede Jens Woersaae, og som første slægtsled opgaves:

Jens Worsaae. (Søn af Maren Jensdatter i Woersaae og Jens Hansen fra København). Født 16.7.1780 i Worsaae, Albæk sogn.

Opslag i kirkebogen for det pågældende sogn oplyste yderligere ikke overraskende, at Jens var uægte.

Jeg skrev til Vejle Byhistoriske Arkiv, og fortalte om min oldefar og problemerne jeg havde med at spore hans oprindelse, da det med karlen fra København ifgl. Min far var noget vrøvl. Vidste man noget i Vejle om dette. Især ønskede jeg oplyst, om Jens Worsaae var vokset op hos sine morforældre, som det ofte var tilfældet med uægte børn på den tid, eller om han var bortadopteret. Kendte jeg Maren Jensdatters forældre, kunne jeg bruge denne oplysning til at gå videre i min slægtsforskning.

Jeg fik et tykt brev. Jo, sandelig kendte man til historien om den spanske sømand.. Det viste sig at der i 1980 havde været en stor udstilling om familien Worsaae, og arkivaren vedlagde venligst kopier af avisartikler derfra. Worsaae havde i sin embedsperiode haft stor betydning for udviklingen af byens erhvervsliv, en kendsgerning som aviserne dog fandt var knap så interessant som hans "mystiske" afstamning. Den Spanske Sømand fyldte godt i overskrifterne. Vores familiehemmelighed havde længe været almindeligt kendt. Jens Worsaae ville have græmmet sig. Hvordan var det nu gået til? Det oplyste avisartiklerne beredvilligt.

Sønnen Jens Jacob Asmussen Worsaae´s beretning

I 1879 udgav den berømte oldtidsforsker J.J.A. Worsaae bogen "En oldgranskers Erindringer", hvori jamfortæller om familiehemmeligheden.

"Min far var en lille, temmelig firskåren, men ualmindelig smuk mand med en påfaldende mørk teint, brune øjne, tæt krøllet sort hår, og med meget små hænder og fødder. Hele hans ydre strålede af velvilje og munterhed, og havde noget sydlandsk og fornemt ved sig, som stod i stærk modsætning til det almindeligst gængse rygte om, at han var søn af en fattig bonde og at hans moder var en ganske jævn skolelærerdatter i Vendsyssel. Over hans herkomst hvilede i hvert fald noget gådefuldt, som vi børn forgjæves søgte t udgrunde. Snart fortaltes det os at han som barn var reddet fra et strandet skib, snart igjen hed det at han var en ziegeunersøn.

Engang i mine drengeår troede jeg dog ved min sjældens skarpe hørelse, af en hemmelig samtale mellem nogle af vore slægtninge, at have opsnappet forblommede rygter om fraværende slægtninge i Spanien. At min fader, for hvem både jeg og mine søskende nærede dyb ærefrygt for, måtte være af fornem herkomst, var for mig efter hans noble udseende utvivlsomt. Det var da naturligt at jeg i min livlige barnlige fantasi udmalede mig, hvorledes en fornem og riig spanier en dag ville komme og føre min fader og måske alle os med sig til sit "Chateau dÉspagne" .

Først flere år efter min fars død erfarede jeg fra min svoger, pastor Peter Christian Asmussen, hvis fader i mange år havde været præst i Albæk og Voer, hvor min far hørte hjemme og var døbt, at så vidt han vidste, for det blev aldrig talt om, så vidt han vidste var min far søn af en for sin skjønhed bekjendt skolelærerdatter i landsbyen Vorsaa, der havde sluttet en sværmerisk kærlighedsforbindelse med en ikke mindre smuk spansk skibskaptajn, som efter at være strandet i efteråret i 1779 med et meget stort skib i Kattegat, var halvdød drevet i land i en båd ved kysten ved Vorsaa, hvor han for sit forulykkede skibs skyld i længere tid måtte opholde sig. Da spanieren senere var rejst og da følgerne af den gensidige tilbøjelighed ikke udeblev, indførten den 16. juli 1780 en bonde i sognet som barnefader til drengen Jens i kirkebogen i Albæk.

Min faders tidlige ungdom henrandt for en stor del i Albæk præstegård. Den smukke og opvakte dreng kom nemlig, som søn af en skolelærerdatter, jævnlig fra sit 10-12 år i til præsten i sognet, som med sand kristen kærlighed tog sig af den faderløse, uden den fjerneste anelse om at han sener skulle blive indlemmet i deres egen slægt (Jens Worsaae giftede sig med præstekonens søsterdatter).

Præsten fattede mere og mere godhed for drengen, tog ham til sig næsten som sit eget barn, læste med ham og forberedte ham endelig til adgangseksamen ved universitetet. 1803 tog min fader juridisk attestats, 1808 blev han kgl. copist og 1811 fuldmægtig i rentekammeret".

Så vidt sønnen. Men hvem var smukke Maren Jensdatter og hvem var hendes forældre?

Vendsyssel historiske Museum fortæller...

Jeg skrev til Vendsyssel og arkivar Marianne Bilde havde gjort sig stor umage.
Vedr. den spanske skibskaptajn forklarede hun, at arkivet havde en del oplysninger og strandinger og forlis, men ikke have bevaret materiale så langt tilbage.

Vedr. Maren Jensdatter henviste arkivaren til P.M. Rørsigs bog om skoler og degne. Ud over nedenstående fandt jeg i denne lille bog oplysninger om hele Jens Worsaaes hustru, Margrethe Berthelsens mødrende slægt, Brøndlund. Så det var et fund.  Her er hvad Rørsig havde at berette:

 

P.M. Rørsig: Skoler og Degne i Vendsyssel

Om Voersaae skolledistrikt.
De første skolemester kendes ikke men 1718 træffes Jacob Skoleholder. Den næste er Mads Svendsen som fungerede ved Bispevisitatser 1747-64.

Den ansete arkæolog J.A.A. Worsaae var sønnesøn "af en for sin skønhed bekendt skolelærerdatter i landsbyen Voersaa, der havde sluttet en sværmerisk kærlighedsforbindelse med en ikke mindre smuk skibskaptajn, som efter at være strandet i efteråret 1779 med et meget stort skib i Kattegat, var halvdød drevet i land i en bår på kysten ved Voersaa, hvor han for sit forulykkede skibs skyld i en længere tid måtte opholde sig. Da spanieren senere var rejst, og da følgerne af den gensidige tilbøjlighed ikke udeblev, indførtes den 16. juli 1780 i kirkebogen en bonde i sognet som barnefader til drengen Jens Worsaae".

Albæk kirkebog siger derom: 1780, 16. juli døbt Jens, uægte, Maren Jensdatters barn i Voersaa. Udlagt barnefader, en karl fra København ved navn Jens Hansen.

Maren Jensdatter var født ca. 1756 og antagelig datter af Jens Nielsen og Maren Hansdatter af Voersaa, der begge var faddere ved barnedåben.

Jens Nielsen, der muligvis er den Jens Nielsen, som 1758-75 var birkeskriver ved Voergaard Birketing, var afgået som skoleholder inden 1784, da Christen Nielsen Passede Voersaa Skole.

Så vidt Rørsig. Sønnen J.J.A. Worsaae synes ikke at have kendt sin farmor, som måske har været død før børnene blev født, ej eller hendes forældre, som måske enten slog hånden af hende eller også var døde før Jens Worsaae stiftede familie. Maren Jensdatter er et for almindeligt navn til at jeg har kunnet spore hende.

Men i sønnens bog fandt jeg bl.a. en henvisning til at Jens Woersaaes nekrolog og begrevelse havde været trykt i Vejle Amts Årbog for 1918. Denne sens nedenfor.


Men den spanske sømand finder jeg nok aldrig. Og i Spanien går hans efterkommere rundt i uvidenhed om deres tipoldefaders meriter i det kolde nord, og om at han her i Danmark er stamfader til en vidt forgrenet slægt, der alle - som jeg - er efterkommere af en af Jens Worsaaes 12 børn.

For mit vedkommende drejer det sig om datteren Mette Marie Elisabeth (kaldet Elise), som var min fars farmor. Om Elises mødrende slægt - se afsnittet om familien Brøndlund.
Jens Worsaaes nekrolog og begravelse

 

Nekrolog

Vejle amts Avis

Nys afdøde Justitsråd og Amtsforvalter Jens Worsaae var født den 16. juli 1780. Som ungt menneske kom han i huset hos sognepræsten, hr. Jens Asmussen i Albæk i Vendsyssel, der tidligt opdagede hans gode anlæg. Han blev demitteret af denne til universitetet og tog juridisk attestats i april 1803. I Året 1808 blev han Kopist og i 1811 Fuldmægtig i Rentekammeret. 1813 udnævntes han til amtsforvalter i Vejle amt og 1. august 1829 til virkelig Justitsråd. Han var tillige 25 år Forligscommisær og en rum tid medlem af Havnekommisionen og medbestyrer af Sparekassen i Vejle. Justitsråd Jens Worsaae døde i Vejle den 29. marts 1840.

Vejle Amts Avis den 31. marts 1840

En af vor bys agtværdigste Embedsmænd, Justitsråd og Amtsforvalter Worsaae afgik Søndags Middag ved Døden efter længere tids Svagelighed. Man tør sige med Sandhed, at Sorgen over denne Mands Død har vakt almindelig Deltagelse.

 

Jens Worsaaes begravelse

Vejle, den 6. april 1840

Et talrigt følge havde samlet sig i dag for at stede den ædle justitsråd Worsaae til Jorden. Embedsmænd og borgere, alle fulgte ham med dyb og inderlig vemod. Man så ved denne lejlighed, med hvilket kærligt sindelag selv den simpleste indvåner ved at påskønne den redelige embedsmands fortjeneste. Enhver havde stræbt at bringe den afdøde et sidste hjerteligt farvel. Lige fra sørgehuset til graven var vejen bestrøet med grønt.

I kirken, hvor hans højærværdighed, hr. provst Jørgensen, i hjertelig tale havde skildret den afdødes menneskeværd, afsang et chor af damer og herrer en i den anledning digtet psalme.

I havnen flagede skibene på halv stang og kanoner affyredes. Ved indgangen til kirkegården blev liget, som bares af håndværksmestre, modtaget af det borgerlige musikkorps med blæsende instrumenter.

Da dette lig var det første, der blev stedt til hvile på det stykke jord, der er tillagt den gamle kirkegård, blev dette ved samme lejlighed indviet ved en vakker tale af hr. provst Jørgensen. Det fortjener at anføres, at en kærlig sjæl havde ladet gravens indvendige sider beklæde med mos, så liget hvilede hyggeligt i sit gravkammer, om hvilket man bogstavelig kan sige med digteren:

"O venlige grav! I din skygge bor fred"


Helt godt klaret af en uægte knægt fra Vendsyssel...

STAMTAVLE BRØNDLUND-WORSAAE

STAMTAVLE OVER SLÆGTERNE BRØNDLUND OG WORSAAE

1654: Daniel Bloch. Garver i Viborg, sen Ålborg

1655: Anne Hansdatter

født i Bohuslen, Sverige

1650: Anders Jørgensen. Degn i Øster Brønderslev.Født omk. 1608. død 1667. Gift med ukendt.


824: Peder Laursen Hjøring. Degn i Øster Brønderslev.

Født 1683 Hjørring. Død 17.09.1719 Øster Brønderslev. Gift med

825: Karen Andersdatter.

Datter af Anders Jørgensen og ukendt.

Født 1645. død./bg. 22.01.1714 Øster Brønderslev

826: Adrian van Horn, Garver

Født Viborg. Gift med Ellen Danielsdatter Bloch


408: Peder Hansen

409: Mette Berthelsdatter

412: Lars Pedersen Brøndlund. Handelsmand i Ålborg

Født 1672 Albæk. Gift 26.01.1714 Ålborg med

413: Anne Adriansdatter van Horn

Født 1693 Viborg. Død 1749 Ålborg

414: Konrad Hildebrandt. Sognepræst i Nors

Født omk. 1700 i Viborg. Gift med

415: Mathias Jensens enke

 

202: Jens Nielsen. Skolelærer i Albæk.

Gift med

203: Maren Hansdatter

204: Bertel Pedersen. Væver

Født 1730 Grænge på Lolland. Gift 06.02.1754 i Toreby, Maribo med

205: Karen Olesdatter

Født 1741 i Maribo amt.

206: Peder Larsen Brøndlund. Sognepræst i Albæk-Voer

Født 1715 Ålborg. Død 01.06.1776 i Albæk. Gift 21.02.1770 Thisted m.

207: Margrethe Elisabeth Hildebrandt

Født17.02.1733. død 11.03.1811 Albæk.


100: Ukendt spansk skibskaptajn

101: Maren Jensdatter

102: Peder Berthelsen. Sognepræst i Vang-Thorup

Født 25.02.1764 Grænge, Lolland, Død 20.12.1725, Torrild, Horsens.

Gift 09.05.1794 Albæk, Hjørring med.

103: Henriette Sophie Brøndlund

Født 16.08.1774 Albæk. Død 10.04.1859 København


50: Jens Worsaae. Amtsforvalter i Vejle

16.06.1780 Albæk, Hjørring. Død 29.03.1840 Vejle.

Gift 03.09.1814 i Torrild kirke med:

51: Margrethe Elisabeth Berthelsen

Født 02.09.1796 i Vang. Død 08.03.1848 Vejle


24: Carl Philipp Borries, Forvalter på godset Søholm på Stevns

Født 24.11.1822 København. Død 16.11.1914 København

25: Mette Marie Elisabeth Worsaae

Født 31.10.1825 Vejle. Død 25.09.1895 Frederiksberg

 

12: Carl August Borries. Sygehuslæge i Køge

Født 26.03.1853 på Søholm, Stevns. Død 06.01.1924 i Køge

Gift 10.10.1882 i Sct. Jacobs kirke i København med

13: Sophie Marie Bang Hassing

Født 15.12.1854 København. Død 28.10.1919 i København


6: Gustav Valdemar Theodor Borries. Overlæge i København

Født 11.02.1887 Køge. Død 28.07.1956 Gentofte.

Gift 31.08.1933 i Kgs. Lyngby med

7: Astrid Elisabeth Marqvardt

Født 22.12.1901 Hellerup ved København. Død 13.09.1969 i Hillerød


3: Elisabeth Borries

Født 31.07.1934 i Hellerup. Gift 26.05.1951 med

2: Boie Holger Helvang