MARKWARDT - min morfars slægt
Stamtavle over slægten Markwardt

SLÆGTSLINIEN MARQVARDT

Min morfars slægt

Generation 4

14: Christian Marqvardt. Overretssagfører i København.

født 25.12.1870 i Thisted, død 13.12.1961 i hjemmet på Tjørnevej 14, 2800 Kgs. Lyngby. Begravet på Hellerup Kirkegård. Viet i Sct. Tomas sogn 16.4.1901 med

15: Johanne Petres Kirstine Christensen Burkal.

Født 20.10.1876 i Jerne ved Esbjerg, død 24.09.1976 i Brede. Begravet Hellerup Kirkegård.

Børn:
7. Astrid Elisabeth Marqvardt, født den 22.12.1901, død den 13.9.1969, begravet den 17.9.1969 fra Svt. Tereseses kirke på Hellerup Kirkegård.

Generation 5

Mine oldeforældre

28. Georg Frederik Ludvig Markwardt. Bagermester i Thisted & Kbh.

f. 21.06.1841 i Kogel, Neustrelitz, Mecklenburg. Død omk. 1922, begravet Frederiksberg, København. Gift 31.03.1868 i Thisted Kirke med

29. Therese Wilhelmine Lavra Andersen

født 21.12.1842 i København, død 6.8.1921 i Nyrup, Højby, Ods, bg. Nykøbing S.

Børn:
1. Georg Frederik Ludvig Markwardt. født 10.02.1869 i Skagen, død 1955 Kbh.
2. * Christian Marqvardt født 25.12.1870 i Thisted, død 1961 i Lyngby
3. Johan Georg Karl Markwardt født 27.02.1872 i Thisted
4. Louis Markwardt født 18.09.1873 i Thisted, død Køge 1958
5. Anna Sophie Markwardt født 15.09.1876 Thisted, død 1922 i Nyrup, bg. Nykøbing S.
6. Therese Louise Adolphine Karoline Markwardt, f. 1878 Neustrelitz
7. Wilhelm Markwardt født uvist hvornår i Thisted

Generation 6

Mine tipoldeforældre

56 & 57 er ukendte.

58: Peder Christian Andersen. Arrestforvarer i Thisted
født 06.07.1804, Helligkilde, Hvidbjerg, Thyholm, Thisted amt. Død 09.05.1883 i hjemmet, Vestergade 65, begravet 16.05.1883 Thisted.
Gift 28.04.1841 i Garnisionskirken med
59. Anne Sophie Buband.
Født 01.01.1807 i København, død 25.07.17´875, bgr. 30.07.1875 Thisted

Børn:
1. Caroline Johanne Andersen født omk. 1834
2. Kirsten Marie Andersen f. 4/8, døbt Garnisions 09.10.1839 Kbh., død Kjelstrup, pr. Vig.
3. *Therese Wilhelmine Lavra Andersen f. 21.12.1842 db. 2.2.1843 Garnisions
død 6.8.1921 i Nyrup, Højby sogn, Odsherred, bg. Nykøbing S, Assistens kirkegård.
4. Hulda Emilie Andersen født 19.06.1851 Thisted, db. 22.8.1851 Thisted. død i Kejlstrup, pr. Vig.

Generation 7

Mine tip2-oldeforældre

116. Anders Pedersen Harregaard

født omk. 1777, død på Thyholm 02.03.1809. Gift 03.11.1796 med
117. Maren Thomasdatter
født 1775 Østergård, døbt 28.01.1776 Sønderbjerg sogn.
Børn:
Thomas Andersen født omk. 1797 i Helligkilde
Kirsten Andersdatter født omk. 1800 i Helligkilde
Peder Christian Andersen født 26.03.1803 i Helligkilde
*Peder Christian Andersen født 06.07.1804 i Helligkilde
Christen Andersen født omk. 1807

118. Georg Christopher Erich Buband. F

ødt omk. 1769 i Kiel i Holsten. 1788-1796 husar ved 2. eskadron ad husarregimentet. 1801 tjenestekarl med bopæl i Sct. Annæ kvarter. 1812 arbejdede han som øltapper og i 1813 fik han borgerskab som spisevært. 1824 fik han borgerskab som høker. Død 1827.
Viet 25.05.1801 Garnisionskirken til
119. Birthe Pedersdatter. Født uvist hvor og hvornår. Død på Vartov hospital 1.12.1851, bg. 5.1251851.
Børn:
Andreas Heinrich Buband født 22.3.1802
Hans Peter Buband født 15.09.1804, db. 30.9.1804 i Garnisionskirken. 
Anne Sophie Buband født 01.01.1807 i København, db. 18.1.1807 i Garnisions.
Caroline Buband født 27.1.1809
Georg Christopher Erick Buband, født 22.06.1812, db. 26.7.1812 Garnisonsk.
Christian Frederik Buband, født 1815
Marie Elisabeth Buband, født 1819

Generation 8

Mine tip3-oldeforældre

232. Peder Andersen Harregård

født 04.03.1742 i Helligkilde på Thyholm, død 18.09.1775. Gift med
233. Kiersten Nielsdatter
Børn:
*Anders Pedersen Harregaard, født 1777, død 2.3.1809

234. Thomas Michelsen,
født omk. 1726. Gift med
235. Karen Christensdatter, født omk. 1733
Børn:
Michel Thomasen Døbt 02.02.1762 Sønderbjerg
Anne Thomasdatter født 1764
Kirsten Thomasdatter født 1769
*Maren Thomasdatter født 1775

236 & 237 er ukendte

238 & 239 er ukendte

Generation 9

Mine tip3-oldeforældre

464. Anders Pedersen Harregård

født 1699 i Helligkilde, død 26.04.1774 i Helligkilde
465. Marie Hansdatter
født 1709 i Helligkilde, Refs, Thisted amt
Børn:
*Peder Andersen Harregaardfødt 04.03.1742 Helligkilde

468. Michel Thomasen,
Født 1693 Helligsø, Thisted. Gift 09.05.1723 Helligsø med
469. Anne Jensdatter, født 1697
Børn:
*Thomas Mikkelsen døbt 15.12.1726 Sønderbjerg

470. Christen Karlsen
født omk. 1700 Ydby, Thisted amt. Gift 23.04.1726 Ydby med
471. Else Christensdatter
født 1705 Ydby, Thisted amt
Børn:
Mads Christensen db. 05.08.1727 Ydby, Thisted amt
Elise Christensen db. 29.01.1729 Ydby
*Karen Christensdatter født 04.10.1733 Ydby
Jens Christensen født 24.05.1739 Ydby
Peder Christensen født 14.11.1745 Ydby

Generation 10

Mine tip4-oldeforældre

938. Jens Andersen

Født 1666 Helligsø, død 1737 Helligsø. Gift 08.06.1694 i Helligsø med
939. Kirsten Andersdatter
født 1665 i Helligsø sogn, død 1744 Helligsø
Børn:
*Anne Jensdatter født 1697, db. 20.6.1697Helligsø
Maren Jensdatter født 1701, db. 12.06.1701 Helligsø
Kirsten Jensdatter db. 16.7.1699, død/bg. 06.05.1708
Kirsten Jensdatter db. 05.07.1708 Helligsø, død 17.08.1793

Generation 11

Mine tip5-oldeforældre

1876. Anders Pedersen

født 1635 Helligsø, død 19.04.1718. Gift 01.01.1664 Helligsø med
1877. Anne Andersdatter
født 1630, død 1708, bg. 22.04.1708 Helligsø
Børn:
*Jens Andersen db. 04.07.1666 Helligsø, død 1737
Peder Andersen db. 30.10.1664 Helligsø, død 1665
Peder Andersen db. 06.01.1670 Helligsø

1878. Anders Lauritzen

født omk. 1636. Gift 1657 med
1879. Maren Nielsdatter
født omk. 1640, død 1702
Børn:
Peder Andersen f. Udsholt, db. 22.03.1663 Helligsø, d.1740
*Kirsten Andersdatter db. 5.07.1665 Helligsø, bg. 01.09.1744 s.st.
Maren Andersdatter db. 27.06.1658 Helligsø, bg. 16.3.1664 s.st.
Lars Andersen db. 02.09.1668 Helligsø,.
Dorethe Andersdatter db. 19.02.1668 Helligsø, bg. 29.6.1735 s.st.
Maren Andersdatter db. 17.7.1670 Helligsø, bg. 13.11.1744 s.st.
Niels Andersen db. 09.03.1673 Helligsø
Christen Andersen db. 17.10.1675 Helligsø, bg. 1.1.1752 s.st.
Madtz db. 09.05.1681 Helligsø
Helligsø kirke på Thyholm
Bagermesteren fra Thisted
ID 4
Georg Frederik Ludvig Markwardt
Min oldefar blev født den 21.6.1841 i Kogel, en forstad til Neustrelitz i Mecklenburg i Tyskland. Han blev døbt den 25. april samme år. Jeg kender ikke hans forældre. Der er flere familier med efternavnet Markwardt i Neustrelitz, men jeg ved ikke hvem af dem der er beslægtede med min oldefar. Der optræder en ungkarl Johan Markwardt som fadder ved min morfars dåb, men jeg ved ikke om det er en bror eller en fætter.

Georg Markwardt var bager, og er måske kommet til Damnark  som rejsende bagersvend, som det var almindeligt dengang at håndværkersvende gjorde. Han slår sig i begyndelsen ned i Skagen, og har efter krigens afslutning i 1868 ikke den store lyst til at vende hjem igen, for den 31 marts 1868 bliver han i Thisted gift med arrestforvarer Peder Christian Andersens datter Therese. Der kommer efterhånden 7 børn i ægteskabet:  
1. Georg Frederik Ludvig Markwardt, f. 10.2.1869 i Skagen
2. Christian Markwardt, f. 25.12.1870 i Thisted
3. Johan Georg Karl Markwardt, f. 27.2.1872 Thisted
4. Louis Markwardt, 18.9.1873 Thisted
5. Anne Sophie Markwardt, f. 15.9.1876
6. Wilhelm Markwardt, f. uvist hvornår, måske i Thisted
7. Therese Louise Adolphine Markwardt, f. 1878 i Neustrelitz



Thisted Kirke
Christian Marqvardt ca. 1998
Min morfars familie

MIN MORFARS SLÆGT – MARKWARDT/MARQVARDT

Min mors farfar, Georg Fredrik Ludvig Markwardt.

Han var født den 21. 6. 1841 i Kogel i nærheden af Neustrelitz i Mecklenburg, i den nordlige del af Østtyskland. I følge www.ddd.dda´s INDVANDRERDATABASE er han her registreret med navnet stavet "Marquardt" under løbe. nr. 738. Det fremgår at han er i Danmark fra 1860, og bor i amtregion København og Frederiksberg. (1860 = 19 år, soldat eller rensende svend?). Det har ikke været muligt for mig at opspore noget om hans forældre eller søskende. Min morfar har om sin far fortalt, at han var bagermester i Thisted, så der begynder jeg min søgen efter ham i kirkebøgerne.

Brylluppet i 1868.

Første gang han er registreret er den 31. marts 1868 i anledning af hans bryllup med Therese Andersen. Det oplyses, at gommen er hjemmehørende i Skagen, er ungkarl, 26 år og bagermester. Bruden er født i København, er "pige, 25 år" og hjemmehørende i Thisted. Forloverne er arrestforvarer Andersen og købmand O. Kappen, begge Thisted. Jeg gætter på, at arrestforvareren er brudens far, og interesserer ikke mig yderligere for købmanden.

Det 1. barn, Georg Frederik Ludwig Markwardt

En henvendelse til Lokalsamlingen i Skagen resulterer i et brev i december 2002, hvori oplyses, at familien ved folketælling for februar 1870 bor i ejendommen Skagengade nr. 56, og omfatter foruden bager Markwardt og hans kone og deres baby, en bagersvend og en tjenestepige. Det tyder på at faderen har haft egen forretning. Herudover er fundet en registrering i kirkebogen i 1869, hvoraf fremgår at drengen Georg Frederik Ludvig Markwardt er født den 10. februar og døbt i kirken den 28. marts. Forældrene bor i Skagen og moderen er født 21.12.1842. Faddere er: 1) Barnets moder, 2)Madam Svirkjær af Skagen, 3) Barnets fader, 4) Arrestforvarer Andersen af Thisted, og 5) Lærer Svirkjær af Skagen. Denne drengs efterkommere kommer jeg i kontakt med i efteråret 2005, og en del af efterretningerne om min morfars familie stammer fra dem. Mere herom senere.

Det 2. barn, Kristjan Markwardt.

Morfar kommer til verden den 25. december 1870 og bliver den 18. april 1871 i Thisted kirke døbt Kristjan. Fadderne er handelsbetjentene Jeppe Jensen og A. Hyldal, barnets forældre og "pige Thora Rostrup", alle fra Thisted. Moderen opgives at være 28 år. Det viser sig meget senere, at Thora er svigerinde til Thereses søster.

Det 3. barn, Johan Georg Karl Markwardt.

Det næste barn bliver født den 27. februar 1872 og faddere er igen arrestforvarer Andersen, foruden "ungkarl Johan Markwardt, jomfru Kirsten Andersen og barnets forældre, alle Thisted". Johan Markwardt må ifølge sagens natur være en af faderens slægtninge, som barnet er blevet blevet opkaldt efter. Jeg har ikke kunnet opspore denne "Johan Markwardt" nogen steder, hverken i Thisted eller Skagens folketællingslister, så måske har han været på besøg fra Tyskland i anledning af dåben. "Jomfru Kirsten" derimod viser sig at være moderens søster, og hun kommer senere til at spille en betydelig rolle i morfars liv.

Det 4. barn, Louis Markwardt.

Det næste barn bliver født den 18.9.1873 og døbt 14.2.1874 i Thisted Kirke. Fadderne er denne gang tilsyneladende hentet fra familiens omgangskreds: Møller Jens Knudsen Lund og hans hustru og barber Rossow og hans hustru samt skrædder N. Jensen, alle fra Thisted. Louis er den eneste af morfars søskende jeg nogensinde har hørt om, så jeg gik ud fra at morfars andre søskende var døde før jeg kom til.

Det 5. barn, Anne Sophie Markvardt.

Georg og Thereses 1. datter bliver født den 5. september 1876 og døbes den 22. oktober samme år. Fadderne er igen barnets forældre, samt handelsbestyrer J.L. Jensen og hustru samt kantor Nielsen, alle fra Thisted. Da jeg ikke kunne finde flere børn i Thisted troede jeg længe at Anne Sophie var deres sidste barn, men det viste sig at være forkert.
(Anne Sophie dør 22.9.1822, 45 år).

Det 6. barn, Wilhelm Markwardt

Ifølge oplysninger fra Folke Markwardt, som er søn af min mors halvfætter Georg F. Ludv. Markwardt, som er søn af den ovennævnte af samme navn, så skal der have været endnu en søn Wilhelm, som jeg ikke har fundet noget om i Thisted.

Det 7. barn, Therese Louise Adolphine Karoline Marqvardt

Ifølge indvandrer databasen er hun datter af en dansk mor og en tysk far. Hun er født 1878 i Neustrelitz og er indvandret til Danmark 1879. Hun er registreret under jr. nr. 594, opgives at være foreningssygeplejerske, og bosiddende i Nykøbing S. i Holbæk amt. 

Morfar boede på Vestergade i Thisted…

Da sidste barn er født 1876 regner jeg med at finde familien i Vestergade i folketællingen for 1880. Det gør jeg også – i hvert fald delvis. På adressen Vestergade 65 finder jeg husets ejer, Peter Chr. Andersen, enkemand, hans 40-årige ugifte datter, Marie Andersen, "detailhandler", samt min morfar Christian Markvardt, 9 år og Louis Markwardt, som er 6 år. De angives at være "slægtninge".

Hvorfor bor børnene hos bedsteforældrene og hvor er forældrene og de andre børn? Min mor har fortalt, at der var en frygtelig tuberkuloseepidemi. Moderen og flere af børnene døde, mens faderen og sønnerne Christian og Louis overlevede. Hvorfor denne historie? Senere viser det sig at Ingen af børnene døde som små. Men i FT-1901 opgiver Bagermester Markwardt, at han har 7 levende børn, og 2 døde. Så hvad er der sket?

Morfar og hans lillebror Louis voksede op hos 2 tanter, der tog sig af dem. Den ene er åbenbart mosteren "Marie Andersen", Men hvem er den anden tante?

Folketælling i 1850 fortæller, at familien består af Peder Christian Andersen, arrestforvarer, 46 år, og født på Thyholm, en lille ø nær Thisted. Ane Sophie Buband 43. født i København, børnene Kjersten Marie, 10 år, og Therese Wilhelmine, 7 år, begge født i København, samt en tjenestepige. 1855 er tjenestepigen væk, men der er kommet en lillesøster, Hulda Emilie, 4 år og født i Thisted. Ved hendes dåb er angivet at hun er født den 19.6 1851. Moderen er nu 44 år. Faddere er en gårdmand Christensens datter Hanne, ikke mindre end 3 stk. landbetjentassistenter, nemlig Bunich, Wagner og Lystrup samt "arrestforvarerens datter Caroline". Hvad er nu det - endnu en datter?

5 år senere i 1860 bor familien Vestergade nr. 52. Ved folketælling 1870 er familien flyttet til Store Torv nr. 68, som ejes af Thisted Rådhus. Landshistorisk Arkiv oplyser, at Peder Christian Andersen boede i arrestbygningen, der indtil omkring 1860 lå på Lille Torv, men 1853 fik byen nyt rådhus, og da arresten omkring 1860 blev flyttet til det ny rådhus på Store Torv, flyttede arrestforvareren naturligvis med.

Ved FT-1860 er datteren Therese gift og bor i Skagen. Familien består nu af forældrene, datteren Hulda, der nu er 18 år, samt enken Caroline Råstrup, 36 år og født i København, foruden dennes datter Hedvig på 13 år. Hvem er Caroline Råstrup? Ved at taste "Hedvig Råstrup" viser det sig, at Hedvig er datter af Caroline Johanne Andersen og Dines Wiggo Rostrup. Ved folketælling for Københavns amt 1850 boede Caroline i Christians Ports Ravelin hos sergeant i 9. bataillion, Niels Hansen, hans kone Marie Buband, samt deres søn Christian. Caroline angives at være 17 år, og "konens søsters datter". Caroline er åbenbart blevet i København hos sin moster, da familien er flyttet til Thisted, men har senere efter sit giftermål med Dines Rostrup slået sig ned i Thisted. Da Caroline bliver enke, flytter hun og datteren Hedvig ind hos de aldrende forældre. Caroline er altså den nævnte 2. tante, som kommer til at stå for opdragelsen af morfar og hans lillebror.

Ane Marie Buband dør 25. juli 1875 og hendes mand følger efter hende 8 år senere den 9. maj 1883. Ved morfars forberedelseseksamen til optagelse i Thisted realskole i 1886 er øverst anført fødselsdato, samt at han er "søn af Bager Markwardt i Thisted (Nu København)". Så tidligst sommeren 1887 forlader morfar Thisted, måske for at blive soldat (jeg har et foto af ham i Livgardens uniform), eller for at læse videre i København, hvor hans far på det tidspunkt bor.

I Christians nekrolog står at han tog sin studentereksamen som privatist, og blev juridisk kandidat i 1901, samme år som han den 16. april 1901 vies i præsteboligen i Sct. Tomas sogn til Johanne Burkal Christensen, min mormor.

Peder Christian Andersen og Ane Sophie Buband

Min morfars morfar Peder Christian Andersen er søn af Anders Peder Harregaard og Maren Thomasdatter i Helligkilde sogn, ved Hvidbjerg på Thyholm. De får 5 børn. Thomas i 1797, Kirsten i 1800, Peder Christian, der dør spæd i 1803. Den 6. juli 1804 fødes vores Peder Christian, og i 1807 kommer endnu en dreng, Christen. Jeg har ikke fundet hvornår Peder Christian forlader Thisted og rejser til København, for "Peder Andersen" er der jo nogle stykker af på de kanter, men "Therese Andersen" finder jeg i mormonernes database.

Min morfars mor Therese Vilhelmine Lavra Andersen.

Morfar skriver i min levnedsbog (en sådan havde min far fået udgivet og forærede mig et eksemplar til min konfirmation) at hans mor hedder Therese Andersen, og har fødselsdag den 21. december. Han huskede huskede ikke fødselsåret, men i forbindelse med Thereses bryllup har jeg fundet fødselsåret 1842 samt at hendes fulde navn er Therese Vilhelmine Lavra. Jeg finder på Internettet at Therese Vilhelmine Lavra Andersen er døbt i Garnisionskirken den 19. februar 1843, hvilket passer meget godt med fødselsdagen den 21. december 1842. Faderen er Peder Christian Andersen og moderen hedder Anne Sophie Buband. Faddere er ikke angivet, feltet er tomt. Familien er åbenbart ikke stimlet sammen i jubel i anledning af Thereses fødsel og dåb.

Jeg går baglæns og finder forældrenes bryllup  den 28. april 1841. Jeg har mine kvaler med det gotiske, men kan dog tyde, at forloverne hedder hhv. Hoff og Krohn. Der er tilsyneladende ingen nære slægtninge, der haft lyst at deltage. Bryllupsdatoen overrasker mig noget, for fra folketælling 1880 kender jeg datteren Kirstens alder, og kan nok regne ud, at 40 år fra 1880 giver 1840. Da jeg finder datteren Kirsten Marie, døbt 9. oktober 1840, er der i forbindelse med hendes fødsel lakonisk noteret "uægte". Der er ikke angivet nogen faddere, men under anmærkninger står noget som jeg har tydet til, at Peder Chr. Andersen officielt har indrømmet faderskabet, og barnet har da også fået hans efternavn.

(Jeg tror først at Kirsten og Marie er to personer, men da det nu viser det sig, at hun faktisk er døbt Kirsten Marie Andersen, er hun altså både er identisk med Johan Markwardt´s gudmoder jomfru Kirsten Andersen, og den i 1880 ugifte Marie Andersen, som opfostrer Christian og Louis i sin søsters sted, samtidig med at hun tager sig af sin aldrende far. De fleste steder kaldes hun kun Marie).

Jeg har ikke fundet Caroline Andersens dåb, men da hun er 17 år i 1850 må hun være født 1833/34, og formentlig døbt i et andet sogn. Det virker som om den lille familie ikke har haft nogen videre kontakt til Anne Sophies familie i København, og det kan have været medvirkende årsag til, at familien har besluttet til at flytte tilbage til Peder Christians fødeegn.

Anne Sophie Boband.

Anne Sophie er født den 1. januar 1807 som datter af Georg Buband og Birthe Pedersdatter. Det viser sig at faderens fulde navn er Georg Christopher Erich Buband. På internettet finder jeg en efterlysning, hvor Kim Nordfjeld oplyser, at Georg Buband var født omkring 1769 i Holstein, sandsynligvis i Kiel og at han 1788 meldte sig til den danske hær i København. Jeg skrev, men fik intet svar.

Parret Georg Buband og Birthe Pedersdatter gifter sig 25. maj 1801 i Garnisionskirken, og får mindst 3 børn: Hans Peter i 1804, Ane Sophie i 1807 og Georg Christopher i 1812. Jeg har ikke fundet mere om denne familie.

Hvad blev der af Georg Frederik Ludvig Markwardt og hans familie?

Morfar har til min slægtsbog opgivet, at hans mor døde i Nykøbing Sjælland, men han husker ikke hvornår. En efterlysning i et slægtsforskerblad resulterede i et brev med en oplysning om at en mand med nøjagtig samme navn som bagermesteren havde et sommerhus nede ved vandet. Jeg skrev, men fik intet svar. Eniro oplyste, at mandens helårsadresse var på Amager, så jeg skrev endnu et brev. Nu blev jeg ringet op af en ung mand, der ganske vidst hed Georg Frederik Ludvig Markwardt, men han var bare 26 år. Han huskede dog at have hørt om bagermesteren i Thisted.

Det viste sig at manden i sommerhuset var hans farfar (og - kunne jeg regne ud  -  min halvfætter). Yderligere kunne den unge mand fortælle, at det var en tradition i familien at ældste søn fik navnet Georg Frederik Ludvig. Da hans far blev født syntes hans mor imidlertid, at det var et rædsomt navn, og derfor hed hans far Bo Markwardt, Da han selv blev født besluttede man sig imidlertid ved hans dåb til at genoptage traditionen, så han var blevet døbt Georg Frederik Ludvig Markwardt, men han blev almindeligvis kun kaldt Frederik. Jeg kontaktede Frederiks far Bo Markwardt, der fortalte, at det vidste han ikke ret meget om, men hans onkel, Folke Markwardt vidste vist nok noget om den slags.

Jeg skrev derfor til onklen og modtog kort efter et pænt brev fra Folke Markwardt, der havde talt med sine søskende, og lavet en lille opstilling over deres gren af slægten Markwardt. Det fremgik bl.a. heraf, at min halvfætter Georg, født 1924, var den 4. Georg Frederik Ludvig, og at hans barnebarn Frederik var den 5, der bar familienavnet. Yderligere var vedlagt en liste over hvad familien havde hørt om bagermesteren og hans børn. Reslutatet var følgende:

Bagermester Georg Frederik Ludwig, født 1841, levede sine sidste år i en lejlighed på Sdr. Fasanvej i København, overfor Frederiksberg Haves indgang. Der var vedlagt fotokopi af 1. side i bagermesterens Skudsmålbog/Wanderbuch, Den er udstedt 1859 i Meclenburg-Strelitz og har et stempel dateret 1.11.1922. Jeg ved ikke om det refererer til at han er gået på pension, eller det er hans dødsår. Det fremgår heraf at han er 5 fod og 6 tommer høj, med blond hår og gråblå øjne. Også mund, næse og ansigtsform er omtalt, men jeg kan ikke tyde den tyske betegnelse. Under særlige kendetegn står: Keine. På den modstående side står en hel masse på tysk. Yderligere var der en liste over hvad man huskede om bagermesterens børn:

Barn 1) Georg Frederik Ludwig, født 1869, havde som ung et kunstforlag. senere arbejdede han som vinagent for Esleen et Compagnie. Gik på sine ældre dage lidt til hånde hos Christian, (min morfar). Georg døde 1955.

Barn 2) Christian (min morfar), født 1870, var overretssagfører på Gråbrødre Torv.

Barn 3) Johan født 1872, blev maskinmester på Rudolph Berghs Hospital i København, Han var gift og havde en søn. Som pensionist flyttede han til Nøragervej i Vanløse, ca. 100m fra broderen Georg, men de sås ikke.

Barn 4) Louis, født 1873, blev bagermester og overtog sin fars bagerforretning på Odden havn ved Nykøbing. Lige før – eller efter – krigen var der en hændelse hvor en bagermester Louis Markwardt, formentlig en søn af ovennævnte, beskyldte lægerne på Nykøbing Sygehus for at have medvirket til hans 2-årige datters død. Hendes grav fandtes på Odden kirkegård indtil for 30 år siden.

Barn 5) er Wilhelm. Ud over de søskende, som jeg havde nævnt i mit brev, så var der en bror mere, som jeg ikke vidste om. Wilhelm skal være født i Thisted og havde en cigarkiosk på Elmegade på Nørrebro. Han havde 4-5 børn, og endte med at blive blind. 

Barn 6) er Anne Sophie, født 1876. Om hende og søsteren Therese, mener familien at vide at den ene boede i Nyrup udenfor Nykøbing, og den anden på Linde Alle i Nykøbing. Den ene var sygeplejerske på Nykøbing Hospital, den anden på Statshospitalet i Nykøbing, beliggende ude ved Anneberg.

Barn 7) Therese, er ifgl. DDD Indvandrerarkiv født 1878 i Mecklenburg og er kommet til Danmark året efter. Hun boede i Holbæk og var "Foreningssygeplejerske". Hun er født den 21.7.1878 i Mecklenburg-Strelitz, og er fra Holbæk den 4.8.1900 flyttet til København, hvor hun bor i Brede ved Lyngby og arbejder på fabrikken der hos fabrikant Daverkosen. Det lyder mærkeligt, så det må jeg undersøge nærmere. Lokalarkivet oplyser at Therese ifgl. vejviser af 1943 bor Nørregade 11, i Nykøbing og at hun betaler 2 kr. i skat det år. Adressen er lig med "Borgerstiftelsen – veldædeligt byggeri for velagtede enlige mennesker". Så Therese er aldrig blevet gift.

Da jeg finder Morfars og Mormors bryllup i 1901 er Bagermesteren forlover. I den forbindelse oplyses hans adresse. I FT-1901 finder jeg ganske rigtig bagermesteren, bor han alene på Frederiksberg Alle 13 A, 3. sal og er tilflyttet kommunen i fra Holbæk i 1899. Da Therese dør 1921 står hun som "Gift kone i Nyrup", men har ifgl ovenstående boet alene i 22 år. Da Anne Sophie kun 45 år gammel dør året efter, den 1.9.1922, står Anne Sophie i kirkebogen som "ugift" og "husejer i Nyrup", så moderen har nok boet hos hende. Begge er begravet i Nykøbing.

Mine forældre blev gift sent. Min mor var 32 og min far 47 år, før jeg – deres førstefødte – kom til verden. Begge mine farforældre var døde før jeg kom til verden. Jeg havde en faster og jeg vidste om , at mormor havde en bror i Odense og en søster i Amerika. Jeg har dog aldrig mødt nogen endsige hørt om, at morfar skulle have nogen familie, og gik hele min barndom ud fra, at de var døde for længe siden. Det forekommer mig totalt mærkeligt, at ingen af hans søskende, hvoraf flere dog boede i København, nogensinde kom i hjemmet eller overhovedet nævntes. Hvad mon årsagen var? Gad han ikke se dem, eller gad de ikke se ham?

 
Min mors barndomshjem i Emdrup 1903
Min morfar Christian Marqvardt
 Christians voksenliv

I København møder Christian min mormor Johanne, der på den tid arbejdede hos morfars ven Schepler, som havde mejeriudsalget BAMBA, der senere blev til IRMA. Den 16. april 1901 bliver de hjemmeviet i præsteboligen til Sct. Thomas sogn, uden forudgående lysning i henhold til kongebrev af 11. april. På det tidspunkt bor morfar hos forældrene, men ved mors fødsel den 22. december samme år bor familien på St. Kongensgade 106, 5. sal. Jeg har fået fortalt, at mor var for tidlig født, og at historien gentog sig nogle år senere, da mormor fik endnu en lille pige, der kom alt for tidligt, men ikke overlevede. Hun skal have heddet Else, og jeg var vist opkaldt efter hende. Herefter kom der ikke flere børn.

Min mor voksede op i et hus beliggende ved Emdrup Sø. Mor har engang fortalt, at hun en vinterdag skød genvej over isen på vej hjem fra skole, og mormor blev vildt ophidset. Jeg har et fint billede af min mormor, som sidder på en stenkant med udsigt over søen, så huset må have ligget tæt på vandet. Jeg mener at de må have boet på Lundehusvej, som er den vej det ligger tættest på søen.

Huset på Tjørnevej 14 i Lyngby
I begyndelsen af 1920-erne – altså da mor var blevet voksen - blev huset på Tjørnevej 14, i Lyngby bygget. Jeg husker at der på tegningerne af husets plan stod "Frk. Marqvardts hus" Det blev af arveafgiftmæssige hensyn – og af hensyn til morfars økonomiske situation – tilskødet min mor.

Min mor var blevet uddannet som "barnesygeplejerske", og i en årrække drev mormor og mor et børnehjem her. Der boede omkring 5-6 børn. Af dem har jeg mødt en retarderet dreng, Erik Møller, søn af en dansk far og en russisk mor. Disse mennesker ses også på guldbryllupsbilledet. Da min fars kusine Vibeke Hassing Weinert døde, anbragte min far, der var børnenes værge, de to små børn i børnehjemmet på Tjørnevej. Således mødte mine forældre hinanden.  Jeg formoder det var min mors giftermål i august 1933, der var årsagen til at børnehjemmet ophørte. Derved blev der mulighed for at udleje en del af overetagen.

I overetagen var huset indrettet med 2 soveværelser og et stort badeværelse, samt 2 sammenhængende værelser med et lille køkken. Denne sidstnævnte del af huset var i hele min barndom udlejet til en fru Colding, der var enke efter en berømt skuespiller. Fru Colding blev uendeligt gammel og boede der indtil sin død. Badeværelset var så fælles.

I kælderen var et ekstra toilet foruden vaskerum, strygerum, et viktualierum med fluenet, hvor de gemte kartofler fra haven, vinteræbler på tremmehylder samt alt mormors syltetøj. Men det interessante var morfars rum med en masse værktøj, hvorfra han fremtryllede alle mulige spændende ting. Jeg husker at mor en jul blev begavet med et fint opvaskestativ, lavet af rundstokke stukket gennem nogle brædder. Meget avanceret på den tid!

Morfar havde et stort hjerte, Jeg husker at have hørt, at han flere gange havde søgt at hjælpe nødlidende klienter ved at kautionere for dem. Dette skaffede ham hengivne venner, men en lejlighedsvis anstrengt økonomi. Nogle gange gik det galt, og i familien verserer der en historie om, at mormor engang  måtte arbejde nogle år i et ismejeri for at klare skærene. Jeg har spekuleret på om det er dette, der ligger bag de noget kryptiske ord i hans nekrolog: "- han praktiserede som overretssagfører i 2 perioder, senest fra 1924, hvor han...".  Måske har han haft deponeret sin bestalling i en periode, indtil han kom ovenpå igen.

Morfar havde kontor på Gråbrødre Torv og tog i alle årene hver dag toget fra Jægersborg til Nørreport. Herefter gik turen gennem Violstræde, forbi de mange boggkasser med spændende gamle bøger, hvoraf en del gennem årene blev hjembragt. Og i de mange små antikvitetsforretninger fik han nu og da held til at supplere deres musselmalede porcelain.

Som helt lille husker jeg min morfar som en meget høj og kraftig mand, skaldet og med et lille overskæg. Han bar små uindfattede lorgnetter, som er den slags briller, som man sætter fast på næsen med en lille klemme, hvilket gjorde at han altid havde en alvorlig rynke mellem brynene. Senere forsvandt overskægget og han fik almindelige briller med en stang i hver side.

Begge mine bedsteforældre blev meget gamle. Morfar døde kort før julen 1961. Han var noget tunghør og havde lidt svært ved at gå, men var ellers rask og åndsfrisk, da han en tidlig morgen fik et hjerteanfald. I løbet af dagen gled han efterhånden ind i bevidstløshed og døde i løbet af natten. Han levede i 90 år, 11 måneder og  18 dage.

 

Huset på Tjørnevej 14 i Lyngby Foto 2009
Mormors sidste år

Mormor overlevede Morfar i næsten 15 år. Mens morfar var åndsfrisk til det sidste, så gjaldt dette desværre ikke for mormor. Da min flittige mormor efterhånden havde  svært ved at klare hverdagen, flyttede hun ind på plejehjemmet i Brede. De sidste år havde mormor svært ved at kende os når vi besøgte hende. Mormor blev næsten 100 år. Hun var født 20.oktober 1876 og døde 24. september 1976 i Brede. Mormor ligger begravet ved siden af Morfar på Hellerup Kirkegård.  

Det sidste billede jeg har af Christian og Johanne Marqvardt foran huset på Tjørnevej 14, Lyngby. Omk. 1960érne.